På eventyr med Simon

Kapitel 19 - “Smil bag afskedstårer”

2009-12-17T20:40:00.005+11:00

19:47 min tid 09:47 jeres tid – 6. december

Tanken har tit strejfet mig igennem de sidste 3 måneder. Havet er så blåt her. -Hvorfor?

…

Sidder på en strand midt ude i ingenting. Langt fra den nærmeste by. Meget, meget, meget langt fra Danmark. Har sat mig her i et forsøg på at finde ro. Tranquillity. Serenity. –For at samle tankerne. Sidder på en gammel træstamme, som, tja… Ved ikke helt hvordan den er havnet her. Den er ret stor. Hver nat når tidevandet kommer op bliver den slugt i saltvandet og først når det bliver morgen, og havet igen har trukket sig tilbage, kan den ses igen. Mørket er ved at falde på, og vandet kommer langsomt nærmere, men jeg bliver siddende lidt endnu. Sad her også i aftes og så på stjerner og tordenvejr ude i horisonten. Det er et ret godt sted. Her er meget stille. Vi har meget til fælles, stammen og mig.

…

Vi var tilbage i Byron som I kunne læse i sidste blog. Byron har ikke ændret sig meget siden vi var der sidst. Der er stadig fester, hippier og surfere i gaderne .. Men hvad med mig? –Har jeg ændret mig siden jeg var her sidst? –Og i så fald, hvordan? … Det er ikke nemt sådan at analysere på sig selv, og selvom det, uden tvivl, kunne være spændende og ret godt blogmateriale, så orker jeg ikke. Det ville blive en masse overfladiske, ligegyldige ting. “Jeg er blevet 3 måneder ældre. Jeg har set og oplevet et halvt kontinent, samt en hel del af verdens 7000 vidundere. Farven på min hud – lige med undtagen af den del, som kun sjældent ser solen – er blevet en håndfuld nuancer mørkere. Mit hår er blevet længere og lysere. Jeg har mødt en milliard mennesker fra en million forskellige lande. Min agorafobi er blevet kurerret (okay .. ikke helt). En livslang drøm er blevet opfyldt – jeg er surfer! –Ikke pro, men surfer er jeg dog” ..som sagt, overfladiske, mere eller mindre, ligegyldige ting.

…må holde…

Mørket faldet hurtigt nu. Hvert minut bliver det mørkere. Lyset fra skærmen på min computer har tiltrukket en bred vifte af Australiens rige insektliv. Smutter nu.

…

20:29 min tid 10:29 jeres tid

Er tilbage ved hostelet nu .. eller campingpladsen, som det vel teknisk set er … Vi er virkeligt ude midt i ingenting. “Off the beaten track”, som man siger.

Måske jeg vender tilbage med en dybdegående analyse lidt senere. Eventuelt i de kommende blogs. Eventuelt slet ikke.

…

Hmm… Hmmmmmm…

…

Holder for i dag. Har helt tabt tråden.

/S

…

- 16. december (10 dage senere) -

Jeg er I Sydney, tilbage på hostelet ude i Bondi.

Jeg sidder i hostelets opholdsrum. Der er tæt pakket med mennesker. De snakker og griner og har lys i øjnene, men jeg kan ikk høre dem. Jeg har høretelefoner i ørerne, hvorfra Ludovico Enaudi’s melankolske, dybtfølte pianotoner strømmer ind i mine ører, rammer min sjæl og efterlader mig med en underlig, tom fornemmelse indeni. Jeg er i en anden verden. Jeg tror ikke de kan se mig.

Jeg har været her før. Det er snart 4 måneder siden. Har siddet her i dette selvsamme rum. Blot 4 måneder siden. Jeg har snakket og grinet, haft lys i øjnene og mødt massere af nye mennesker, venner, i dette rum. Hvorfor er det så anderledes nu? Hvorfor har jeg ikke snakket med én eneste ny person i de 4 dage vi har “boet” her? …

-Jeg var en anden dengang. Eller rettere, min situation var en anden. Vi skal snart tilbage. Meget snart. Hjem. Så lad mig være alene, siger jeg til dem. Alene med mine tanker.

Så jeg tænker. Alene.

…

Tanken om Jul og familie og Moniek og nytår med alle drengene og Amsterdam og et helt splinternyt eventyrliv, varmer mig inden i. JEG BRÆNDER! Jeg smiler og hårene rejser sig ned af ryggen og ud på mine arme, helt ud på de bizart lange hår på mine fingre. Har helt lyst til at grine. Haha! Jeg smiler.

…

Jeg skriver lige nu den sidste blog. Det er lige gået op for mig. My heart just skipped a fuckin beat. Denne blog er mit barn og jeg er stolt af den. Den er mit kød og blod igennem det sidste trekvart år. My legacy. Mit bevis på at jeg var her. Men jeg har forsømt den gennem det sidste stykke tid, og jeg har til tider følt skyldfølelse helt op til klumpen i halsen. Hver gang den har tittet frem i mine tanker har jeg fundet undskyldninger for ikke at tage mig af den. Ved ikke hvorfor.

…

Jeg burde fortælle jer og vores dage. Ude på stranden, midt i ingenting. Om Byron, hvor vi igen mødte fantastiske Victoire. Vi savner dig Vic. Er sikker på at dette er et venskab, som ikke bliver glemt! ..Comment ce va?

Jeg burde fortælle jer om alt dette. Men jeg gider ikke. Jeg har fornemmelsen af at have noget andet, mere vigtigt på hjertet - men ved ikke hvad det er. Dette er trods alt afslutningen. Gåsehud.

Jeg vil fortælle jer noget, som kommer direkte fra min sjæl.

Min sjæl snakker et fremmed sprog, og jeg kan ikke forstå den.

Har lyst til at være hudløst ærlig, og fortælle jer noget i ikke allerede ved.

Kan ikke komme på noget af betydning. Kan i det hele taget ikke komme på det mindste.

Mine tanker og mit sind står stille, og mit skriveri er gået i selvsving. Jeg ved noget nu, men jeg vil ikke vide det. Jeg er negativ, men alligevel positiv. Friktionen mellem disse to følelser gør mig forvirret og svimmel, og jeg ville ønske det hele bare kunne overstås på et sekund. Nu. NU! Men sådan virker det ikke, og jeg må holde ud i nogle dage endnu. Det er ved at være sent nu, og jeg burde være gået i seng for længst. I morgen er vores sidste hele dag i Australien. I morgen er vores sidste hele dag i Australien. I morgen er vores sidste hele dag i Australien. I morgen er vores sidste hele dag i Australien .. I overmorgen starter et nyt eventyr.

Jeg tror det er rigtigt det de siger – hvem end “de” er. Al afslutning, hver en afsked, hvert et farvel er svært og kan gøre ondt. Gør ondt. Jeg skal igennem denne fase før jeg, for alvor, kan begynde at se frem til en ny begyndelse. Dette er naturligt, går jeg ud fra ……… Hvorfor er “de” så kloge?

…

Her når enden er nær er det svært ikke at tænke en masse tanker. Overfladiske, ligegyldige tanker, som når alt kommer til alt, ikke betyder en skid. Gjorde jeg det rigtigt? Fortryder jeg noget? Hvordan skulle jeg have gjort det anderledes?

Hold kæft!, siger jeg til mig selv, og jeg kommer igen op til overfladen af tankesøen. Jeg kan ånde og jeg mindes alle de fantastiske stunder dette eventyr har bragt mig. Jeg føler glæde og er lykkelig for at jeg var her. Gjorde som jeg gjorde. No regrets. Er blevet ufatteligt mange erfaringer, oplevelser rigere på ultrakort tid. Ting som jeg tager med mig, og som vil give mit liv kvalitet til den dag jeg dør. Omfanget af dette er så overvældende, at jeg ved tanken ser farver når jeg lukker øjnene. -Smukke, drømmeagtige farver!

Siden jeg var helt lille har jeg altid tænkt i farver. -Følelser, oplevelser – ja, selv ord! -Alle har hver sin unikke farve, ligesom dette eventyr har det. Dog er det alligevel anderledes. Der er ikke blot én farve. Der er mange! De svæver rundt og blandes med hinanden og tilsammen bliver de til nye farver. -Farver, jeg slet ikke kender navnet på eller kan beskrive med simple sort/hvide bogstaver sat sammen til et ord. –Måske når ordene bliver til sætninger og sætningerne danner en helhed, kan det lade sig gøre, at farverne springer frem fra mellem linjerne.

Jeg håber i har set, og stadig ser det samme – eller måske bare har fanget et glimt undervejs. Jeg håber at denne blog ikke “blot” har været sort/hvide bogstaver, men en farverig fortælling om et utroligt eventyr. Har i været med på eventyret? –Eller har i blot læst om det? Ord. Sætninger. Jeg håber i har følt når i har læst, ligesom jeg har det, når jeg har skrevet. Jeg har delt voldsomme følelser og dybe tanker med jer. Jeg håber at vi i fællesskab har følt et eller andet, for ellers har denne blog levet for ingen verdens nytte.

…

Har lige læst den første blog igen. Den om alle timeglassene. Dette timeglas er ved at løbe ud. Tja, måske er det sidste sandkorn allerede løbet igennem, og falder nu, langsomt, for snart at ramme toppen af eventyrbjerget på bunden af glasset.

Jeg blev spurgt om jeg gerne vil hjem? –Jeg er ret sikkert på at dette er tilfældet. Jeg er dog stensikker på at “hjem” er det eneste rigtige sted for mig lige nu. Så jeg tager hjem. Og jeg smiler bagved afskedstårerne.

Med gensynet i tankerne er det hele meget nemmere.

Ses på næste blog - i næste eventyrfortælling - på næste rejse.

/Simon Erobreren - takker af for denne gang.

Ps. Det kan meget vel være, at havet her er blåt som ingen andre steder på jorden –men derhjemme er græsset grønnere og kærligheden rødere.

Kapitel 18 - “Schoolies (and toolies) in Paradise”

2009-11-30T14:03:00.003+11:00

20:27 min tid – 10:27 jeres tid

Der er i dag præcis 3 uger til vi skal hjem. Vi er i Byron. Tilbage i Byron.

… …

…………………Kan i huske den sidste blog jeg skrev i Østrig? –Nej, vel? However, hvis i nu lige læste eller genlæste den ville i blive mindet om mine følelser fra dengang. –Hvordan det hele rodede rundt inde i hovedet og om hvordan rodet skabte en kæmpe skriveblokade.

Jeg ved det ikke. Men måske. Jeg tror ..er jeg i samme situation nu? Der er intet jeg hellere ville end at skrive til alle jer derhjemme. Jeg ved i læser min blog og at i altid ser frem til nye kapitler. Derfor prøver jeg desperat på at fange nogle tanker fra tankevrimlen. Jeg førsøger. Hver gang det næsten lykkes og jeg kommer i gang med en sætning laver jeg stavefejl, retter mig selv, og har med ét glemt hvordan ordene skulle hænge sammen. Glimt af ideer. Nu døde ideer.

Rejsen er snart slut. 3 uger. Fucking 3 uger. Bittesmå 3 uger.

1000 km/t. –Så hurtigt flyver tankerne oppe i mit hoved lige nu. Og jeg rager og famler og prøver at definere noget som giver mening. Men jeg gentager mig selv igen og igen. Og jeg sletter. Igen og IGEN. Fucking igen.

Okay. Jeg prøver.

Bliver det godt at komme hjem? Ja. Nej. Jeg er forvirret.

Hmm..

Derfor vil jeg hjem:

Eventyret – et nyt et, altså – ligger og venter når jeg kommer hjem. Som nogle af jer måske ved, så tager jeg til Amsterdam og bor med Moniek i hendes lejlighed. Det bliver relativt kort tid efter nytår. Fuck jeg glæder mig – og fuck hvor er jeg glad og stolt over at vi har overlevet disse måneder, hvor vi har været væk fra hinanden. Det er et forhold mod de fleste odds, men et forhold som lever! Snart et år nu. Det vildt …

… Desuden savner jeg familien samt det at have et hjem. Har været hjemløs længe nu, og ugen hos Gibsons i Brisbane lukkede sgu lidt op for hjemveen. Det er underligt pludselig at være tilbage i en hostelseng igen.

De halvoverfladiske monotone backpackersamtaler er jeg sgu også ved at få nok af! Det er fedt at møde mennesker og høre hvem de er, hvor de kommer fra og hvor de har været – og tit og ofte møder du bestemt også folk som er oprigtigt interessante. Men… Har bare mødt en milliard nu, og kan ikke rigtigt rumme mere (..or else I just don’t give a shit anymore, hvilket er en skrækkelig ting at sige) . . .

. . . Jeg er også ved at løbe tør for penge . . . Eller rent teknisk set har jeg stadig penge, men er ved at være der nede hvor det gør ondt for Simon Krabbe. …Jeg vidste det egentligt godt før jeg tog herned …… men alligevel. Sådan er Simon Krabbe. Må finde mig et job i Amsterdam (..har du ideer eller kontakter SÅ SKRIV!).

Derfor vil jeg blive:

Tja, i har jo selv læst med på bloggen. Australien er et utroligt sted, og jeg er slet ikke kommet tæt på at afsløre alle kontinentets hemmeligheder. Eventyrtørsten er ikke blevet slukket. –Tilfredsstillet for en stund, men ikke slukket.

Kan godt bruge en pause nu. -Få en dagligdag i Amsterdam med Moniek (får en sommerfuglefornemmelse i maven hver gang jeg tænker på det. Det er rart)…

… Kommer til at savne livet. Livsstilen. –Fordi den er lige mig! Jeg er australier, uden tvivl! (..Det siger alle, som har været her!). Jeg kommer til at savne så uendeligt mange ting, og havde det ikke været for afstanden til mit hjem, så havde dette været stedet jeg slog mig ned! –Og jajajajajajajajaJA! “Det er kun en flyvetur væk” – men det er det jo ikke “bare”. Det er ikke en flyvetur man bare lige tager hver anden eller hver tredje weekend (eller måned, for that matter)! –Ikke at jeg tror jeg kommer til at hænge ud på Seglen 33 hver eneste weekend resten af mit liv – men det er rart at have muligheden. Der er ikke langt fra Århus eller København – eller Amsterdam for den sags skyld! Australien ligger bare for langt væk for Simon Krabbe.

Jeg synes om at rejse og ja, her kommer superclichéen over dem alle – AT REJSE ER AT LEVE .. og jeg er i den grad et levemenneske. Ud at se nye steder – blive overrasket og fare vild! ..At fare vild – er i klar over hvor vigtigt det er? Vi er her inde at røre ved noget at det vigtigste og mest essentielle ved at være menneske. –Et frit menneske!

Det handler om den attitude du stirrer livet i øjnene med. –En attitude, som fortæller at du er klar til at bevæge dig ud, hvor du risikerer at fare vild, og at du er parat til at finde dig selv på steder du aldrig havde troet du skulle finde dig selv …

Jeg tror ikke dette er en særlig normal følelse længere. Den kan være ret så skræmmende.

–Specielt i et samfund som vores, hvor vi fra alle offentlige sider, med lynets hast, bliver pacet frem mod et system, som i langt de fleste tilfælde, kun går ad kendte veje – veje, hvor man ikke bliver væk. (Det kan godt være at jeg her snakker om noget, jeg ikke helt har forstand på. -Tja, det er jeg egentlig ret god til…) … … Vi har kort, vejvisere, veje, manualer og guides til alverdens slags overlevelse. Dét er underlevelse, folkens. -Alt sammen psykologiske og fysiske regler, kriterier, råd og ordrer til at holde os til allerede veltrådte stier … hmm … Når du derimod begynder at bevæge dig væk fra disse stier, så kan du begynde at tænke frit. –Så er du et frit tænkende menneske … Jeg vil ønske at jeg engang kan kalde mig dette, men jeg tilhører unægteligt en kultur som insisterer på ikke at fare vild. Derfor er det så vigtigt at rejse, at leve og i ny og næ, at fare vild.

Derfor vil jeg ikke hjem selvom jeg gerne vil hjem. Jeg er stadig forvirret.

…

Jeg begynder forfra. Hold kæft en afsporing.

…

Kapitel 18 - “Schoolies (and toolies) in Paradise”

22:04 min tid 12:04 jeres tid

Vi er tilbage i Byron Bay. Hvorfor? -Fordi det er en af de fedeste byer på Østkysten. Ret enkelt. Mere om Byron i næste blog. Den her handler om Surfers Paradise – jep, det hedder byen. No kidding.

Vi forlod ikke helt Gibson-familien da vi forlod Brisbane. Ser i, Amy – familiens yngste – er lige blevet færdig med skolen og ligesom hjemme i det grønne, så har de her tradition for at drikke sig stive og feste efter sidste skoledag.

Den mest indlysende forskel på disse to fester må siges at være at de her ikke kun nøjes med en enkelt dag, nej, de snupper sgu en hel uge. Derhjemme tog vi tog til Løvel Halbal, her tager de en uge til Surfers Paradise… Hmm…

Der skal ikke en superskarp hjerne til at se urimelighederne ved denne situation, og beslutningen var derfor ret nem at tage. -VI TAGER TIL SIDSTE SKOLEDAG (igen)! Off to “Schoolies Week” i Surfers sammen med Amy og 30.000 andre 17-årige, bikiniklædte, fulde schoolies… Tør den hage for savl, Lars Krimi! –Har du ikke kæreste på for tiden??!

Nu er vi jo lidt ældre, og bliver derfor refereret til som “toolies”. –En slags tabere, vidst nok. Meeeen, man skal vidst være lokal - eller i hvert fald ægte australier - for at være en rigtig toolie.

…

Det tog ikke mange aftners fest sammen med alle de der schoolies, før vi måtte indse at disse tider langsomt er løbet fra os. Altså, vi kan godt følge med, men næste dag… Det gør sgu lidt ondt! … Ja, enten det, ellers så har ungdommen bare ændret sig. Jamen altså, jamen altså – ungdommen nu til dags. Hvad vi ikke var vidner til på gader og stræder. -Yderst ukristelige scener blev vi gang på gang konfronteret med. Ja, det knapt så jeg stadig ryster blot ved tanken.
..Okay – det var fedt ;) –Vildt fedt! ..fedt at være 17 igen, og fedt igen at feste som en 17-årig! Det var sgu dengang vi ikke kunne komme ind på natklubberne, og derfor festede sammen, hjemme hos en af drengene eller pigerne! Det var tider. –Rart med et flashback.

…

“Surfers Paradise” .. man skulle tro det var en surfers paradis, skulle man ikke? –Det er det ikke helt. Surfers er en kæmpe touristby fyldt med skyskrabere blandt mindre højhuse. –Alle sammen hoteller eller ferielejlighedskomplekser. Strandene er fine, men damn, ikke nær så fine som mange af de andre surfstrande vi har været på efterhånden. Ergo – ikke helt en surfers paradis … det betyder dog ikke at vi ikke var ude at surfe!

Selv efter vi havde vinket farvel til Marion og Garry fortsatte de med at hjælpe os og arrangere tingene således at vi kunne have så fed en oplevelse som muligt. Marions nevø, David, havde planlagt et surf-roadtrip nede omkring Surfers Paradise – og vi var blevet skrevet på listen. Kanon! Turen gik først til en lokal strand, hvor vi ikke blev længe – bølgerne var ikke prima og stranden var fyldt med hunde. Vi fandt senere ud af at dette er den eneste strand i området som tillader hunde – og vejret var godt så samtlige hundeejere i Queensland havde taget samme beslutning og kommet på stranden med køteren.

Videre til Cullungatta, som eftersigende skulle være en ret berømt surfstrand. –Verdensmesterskabet i surfing havde faktisk en afdeling på netop denne strand i år! –Ret fedt. Det blev dog ikke til meget surfing der, det var meget vind og det er sgu ikke helt optimalt. Vi blev alligevel hængende der til omkring klokken 18, hvorefter vi tog tilbage, hjem til Surfers.

Det var nogle fine dage vi havde med schoolierne – nogle dage vi ret sent vil glemme, no doubt about it.

…

And there you have it. En “så-gjorde-vi-det-så-skete-det-beretning”. Bræk. Lige præcis den slags beretninger jeg havde lovet mig selv, at jeg aldrig ville bringe jer på denne blog. Sorry, folks. Det var alt jeg kunne finde frem denne gang.

Savner jer ret meget. Det er derfor.

/S

Chapter 17 - “To Gaz, Maz, Big Poo and Little Poo. -The GIBSONS!”

2009-11-28T13:27:00.002+11:00

1:01pm NSW time 04:01am Danish time

I’m going to do this blog in English, as I’m afraid Google Translate won’t do the job quite good enough. This is for the Gibsons – and Mo ;) –Finally a blog you will understand from top to bottom.

Først dog lige hurtigt på dansk til jer, som sidder og tænker; “Hvem er The Gibsons?” –The Gibsons er den australske familie, som min fætter, Kasper, boede ved under hans ophold som udvekslingsstudent her i Australien. Familien består af mor-Marion, far-Garry samt døtrene, Melanie og Amy. Sammen med dem tilbragte vi 8 fuldstændigt sindsygt fantastiske dage i deres hjem i Brisbane. Vi kom som totalt fremmede og rejste videre som sønner og brødre. –Bedre kan det ikke beskrives. Dette er til dem.

Sorry for the unavoidable spelling mistakes, by the way – I haven’t written much English lately ;)

…

“Thanks” is such an underrated word nowadays. It has been worn out and lost its meaning. So how do we say thanks for the incredible 8 days we spent, being part of your family? –Well, it all starts with a blog.

When we arrived in Brisbane we had no idea what to expect. We knew that you guys had prepared a nice dinner – and for that alone we were grateful. However, we were still a bit confused. Did we need to book a hostel or could we spend the night with you? –That was what we were asking ourselves. Having in mind that we – two dirty, Danish backpackers - were close to strangers to you when we first met you, we really didn’t want to expect too much. As I said – the dinner alone was already fantastic and big bighearted. Well. We had to make sure we were on the same page! I don’t know if you remember, Maz, when I asked you if we could spend the night. It was right after you had picked us up and we were in the car. The answer came straight away - “Yes of course guys! You get Kasper's room and there's a spare bed in the office”, and later that evening Gaz told us we could stay as long as we wanted … Wow - you know that kind of welcome truly tells something about people and it really taught me something about what kind of person I want to be. -We have always done the same in my own family, but suddenly being on the other side of the table made me realize how much it really means.

… From the first minute you treated us like family and we were blown away! We kept asking ourselves; “How can we ever repay them?”. You kept giving without ever blinking an eye .. And we kept taking .. I won’t say I feel bad about this exchange rate as that would ruin the whole foundation of our stay at your house – but a little embarrassed, perhaps, and I definitely feel that I owe you something. When we stayed with you we didn’t have much to give apart from company, good stories, our world famous Danish mentality and of course our awesome cooking skills ;) ..Sometime in the future, however, I promise you that I will - one way or another - repay you with an equally awesome experience.

I guess what we’re really trying to say is.. Thanks guys. Thanks ever sooooo much! We came as complete strangers and left as sons and brothers. For that we are forever grateful and trust me when I say we will never forget our Brizzy family!

…

I envy Kasper. This guy got to spend nearly 9 months at this house. With these people. Being part of the family … first 3, then 6 and finally 9 months. I guess I understand why you didn’t want to leave, dude… Neither did I… It was funny, by the way, to get an insight to Kasper's Australian life – a life I didn’t really know much about. However it was an obvious subject for conversation since, well, I am his cousin. I understand him better now I have walked in his footsteps and in the end I owe him a great thanks as well. If it wasn’t for him – and his SDS resume – the Gibsons would have been totally unknown to us, and we would most likely never have met them.

Being a backpacker in Australia you would think we have a lot of contact with Australians – encounters with the locals! –We don’t and that’s sad. Only the lucky few – that’s us – gets to experience the true Aussie lifestyle that pretty much all of us originally came here to find. -By time, hostel after hostel, you kind of forget about this search and let yourself fall into the backpacker routines only talking to other backpackers. So thanks for reminding us, and THANKS for giving us the lifestyle-tour. Maz has summed up the week pretty good, and I’ve allowed myself to copy her words:

"WHew !!!! steak dinners, corona's, wine, BBQ's, Mt Coot-tha, Inglis family,Rosie, swimming at Southbank, big snake, swimming in pool, shopping at city beach, Indro, Queen St mall, lots of chillin', fish n chips at Manly, bike riding from Rosalie to New Farm along river, contemporary art exhibition, ice-creams at Southbank, Regatta, hot water leaking into bedroom, Rosie, Gecko that made Simon scream, annoying sisters, surviving Melanie's driving, Touch Footy, Amy's school muck-up day, Kay and her boys, Jesper driving Pullenvale Road and now the Danish boys are cooking up a storm in the kitchen for dinner....Yay I think they have now experienced a little taste of Kasper's life in Brisbane !!!!"

All kinds of good luck in the future. And yet again, again, again and again: THANKS!

We fuckin’ love you guys.

/S

PS. Just for the record - I did not scream!

Kapitel 16 - "Surf's up at MOOLOOLABA!"

2009-11-26T17:27:00.002+11:00

14:39 min tid 05:40 jeres tid

På hostels finder man mange mennesker, typer, personligheder .. skæbner. Der er selvfølgelig den typiske backpacker – gennemrejsende lykkesvende, som søger oplevelse, erfaring, eventyr - det er os … Der er den anden gruppe af backpackere, som for en tid har besluttet at slå sig ned på hostelet. Det kan være arbejde, kærlighed, eller bare følelsen af ikke at kunne forlade stedet, som fører til denne beslutning. -De kalder stedet for “hjem”, hvilket jeg synes er bizart, men det virker for dem og fred være med det … Der er de sære typer, som ikke er til at gennemskue og har boet på hostelet længere end nogen kan huske. Med tiden er de blevet .. sære! Fælles for os alle er at vi løber fra et eller andet. Hver person, sin flugt. –Det “virkelige liv”, studier, forpligtelser… nogle løber hurtigere end andre og nogle løber så stærkt at de farer vild på ruten og finder aldrig tilbage. Sådan en boede vi på værelse med i Mooloolaba. -Aron fra .. tja, who knows – værelse 4b. Aron var sær. Han kom til Australien for 5 måneder siden, og er stadig ikke flyttet ud af sin første hostelseng endnu. Han har bygget sig en lille hule med tæpper, som hænger ned fra overkøjen – der kan han gemme sig fra verden hvis den kommer for tæt på. –Hvad der ellers finder sted derinde er et mysterie – et mysterie vi ikke gjorde meget i at opklare.

En aften kom Aron hjem og sagde: “I went to the hospital today. The ambulance came and picked me up. I nearly died … … I enjoyed every minute of it! It was great. You know, from now on I’ll live every single day like it is my last”. –Tosset? -Ja tak! –Men også inspirerende og jeg vil huske hvad han sagde. Han havde haft en alvorlig allergisk reaktion og sandt nok havde han nær stillet vandrestøvlerne. -Man ved sgu ikke hvornår, hvor eller hvordan, og i sidste ende vil vi kun blive husket for hvordan vi udnyttede vores tid og ikke for hvordan vi havde planlagt at udnytte den. “Lev mens du gør det, elsk mens du tør det”, som vores yndlingsnationalpoeter, Nik og Jay, så dybsindigt udtrykker det … ehh, var der nogle, der nævnte Piet Hein? ..anyone??

Mooloolaba opstod, som i sikkert kan huske, ved et tilfælde. Det lykkedes ikke at finde et sted at sove i Noosa, og vi tog derfor videre til Mooloolaba. –Dette stop på ruten er et af de mere ukendte. Byen er ikke beskrevet i backpackerbiblen, “The Lonely Planet”, og i langt de fleste tilfælde betyder dette at byen enten er så lille at den praktisk talt ikke findes, eller bare at den ganske enkelt ikke er værd at besøge. Lonely Planet har fejlet. Groft. –Og vi er skuffede! Vi havde sgu nær sprunget over denne perle af en leveby på østkysten. Mooloolaba (skriv det bag øret, Mia).

Surfing, kayakture på kanalerne, gratis BBQs, bowls – avanceret petanque, 4$ all you can eat pizza, ture til vandfald, goon pong på hostelet, mere surfing og atter flere oplevelser. Mooloolaba kunne det hele og til nogle helt andre priser end i de store backpackerbyer. -Langt de fleste ting var faktisk gratis.

Mooloolaba var en tilfældighed, ligesom langt de fleste fantastiske ting i denne verden. Tilfældigheder. Go with the flow, og du vil få samme oplevelse overalt du sætter dine fødder. Lad være med at planlægge dit liv i detaljer – en overordnet plan er mere end rigeligt. Giv plads til ændringer og vær åben for indtryk … Planlæg at blive overrasket. Dét kan ikke slå fejl. Overraskelser. Oplevelser. De er allesammen erfaringer. Det har jeg lært! -De giver nyt liv til sjælen puster til eventyrilden!

/S

PS. Jeg ved godt at jeg er lidt bagud med bloggen … ca. 2 uger… Lover jeg tager mig sammen og får jer opdateret!

Kapitel 15 - "Fraser Island 4x4 amok!"

2009-11-09T16:39:00.003+11:00

08:06 min tid – 00:06 jeres tid (6. november)

Vi er hjemløse. –Eller hostelløse for at være præcis. Vi sidder lige nu i en bus på vej til Noosa og prøver desperat at finde et sted at overnatte før mørket om 12 timer falder på. Det ser sort ud. I værste fald må det blive en overnatning under stjerne. –Normalt ordner vi den slags på forhånd, men det nåede vi ikke denne gang – så nu er vi i knibe. Tre hostels har afvist os indtil videre – ingen ledige senge. Vi har kun et par muligheder tilbage at… Vent, nu sker der noget…

…

Vi dropper Noosa. Kursen er nu sat mod Mooloolaba – en lidt mindre by længere nede syd på …… Og jep! –Vi er kommet ind på det første hostel vi ringede til! Prima. Vi ånder lettede op.

…

Rainbow Beach kom og gik – med stil! Det var den sidste mindre (lands)by på vores rejseplan, hvilket vil sige at vi fra nu af, forhåbentlig, har mobilsignal og internet turen ud – en ting, vi selvfølgelig sætter ret stor pris på. Det er dog også med en anelse vemod at vi siger farvel til den del af eventyret. Ser i, de små byer vi har besøgt op ad østkysten har haft et eller andet udefinerbart over sig. –En følelse, en fornemmelse, som de store byer ganske enkelt endnu ikke har formået at give os.

Det er svært at forklare lige præcis hvad “det” er, men for at sætte et par ord på kan jeg bedst beskrive det som en følelse af at være en del af et samfund, frem for et samfund man blot besøger. Generelt er folk venlige og imødekommende over hele kontinentet, men i de små byer når det alligevel andre højder – og det vil vi savne! For at give et kort, men godt, eksempel så tag bare en oplevelse jeg havde for nogle dage siden i Rainbow Beach. Jeg var inde i en butik, havde købt en t-shirt (den var sat 20% ned – yes!!), og mens jeg står og betaler siger jeg; “Great store you’ve got here”. Manden, der i midler tid stod ved siden af damen jeg betalte ved, kom straks over og sammen begav de sig ud på en 10 minutter lang historie om, hvordan de sammen åbnede butikken engang i midt-80’erne og om hvordan den har udviklet sig igennem årene. -Det var egentlig ikke fordi det interesserede mig så voldsomt, men jeg lyttede alligevel og kom med begejstrede input. Oplevelsen blev speciel og en jeg vil huske. Én af mange ... Dét var ikke sket i en større by. Beboerene her interesserer sig og tager sig tid – selv til en tydeligvis ikke-lokal, men rejsende backpacker som mig.

Nu er vi taget videre mod noget andet, som uden tvivl også vil vise sig at være cool. Hvert sted udmærker sig på hver sin unikke facon, og gud hvor er jeg taknemmelig for at jeg er her, oplever dette og har gjort mig denne erfaring. Det handler bare om at åbne øjnene, og inden længe har du gode historier og oplevelser at tage med videre på rejsen. … … Hmm, Alice Springs var måske en undtagelse. Kan selvfølgelig være jeg blot ikke evnede at åbne øjnene for hvad end der var at se …… naaah, den by rummer sgu bare ikke bedre eventyr end dem der er at finde i en septiktank!

…

Oprindeligt kom vi til Rainbow Beach, da det er derfra man har adgang til verdens største sandø, Fraser Island. –Et sted vi da i hvert fald ikke ville gå glip af. Der er ingen rigtige veje på Fraser, kun strande og skovveje – eller, helt sandt er det heller ikke.. Der er nogle få samfund rundt omkring på øen, som har asfalterede veje, men der er ingen rigtige veje, som fører dertil. Derfor havde vi booket os ind på en selvguidet firhjulstrækker-safaritur. 3 dage, 2 nætter, sammen med 9 andre unge i en kæmpe truck – garanti for eventyr .. og god fest!

Jeg har aldrig prøvet at køre firhjulstrækker før, og da slet ikke med rattet i den forkerte side af bilen – og min ilddåb blev en voldsom en af slagsen. På førstedagen satte vi kursen op ad stranden mod en af verdens smukkeste søer, Lake McKenzie (skal nok snart få taget mig sammen og få uploadet billeder) ... Et par kilometer før afkørslen til søen kom jeg til rattet! Gudskelov, nåede jeg lige at blive gode venner med gearkassen, og bilen generelt, før jeg blev kastet ind på et voldsomt offroadmareridt af dimensioner jeg knapt tør tænke tilbage på. -Hvordan udlejningsfirmaet tør kaste totalt nybegyndere, amatører, direkte ud i den slags strabadser, det er mig ubegribeligt. Men jeg gjorde det. 27 kilometer i alt før vi igen var ude på stranden … okay, jeg nød det sgu også lidt! Det er fedt at sidde med så voldsomt mange heste under din højre fod. Der var ingen grænser for hvor denne “bil” kunne tage os hen. Det blødeste sand i verden var ingen udfordring. Grænsen går kun der, hvor førerens evner svigter. Jeg forelskede mig sgu i den tank – må have mig en når pickle-teori-millionerne engang begynder at rulle ind.

Denne tour var meget anderledes end de andre lignende toure vi har været på ude i outbacken. Den væsentligste forskel var selvfølgelig at vi denne gang ikke havde nogen guide på slæb, og kunne derfor tage vores egne beslutninger om hvordan dagene på Fraser skulle se ud. På den anden side var der så lige pludselig 11 personer om at tage beslutningerne, og dette kan sgu også godt spænde ben for et par ting eller tre. En del af gruppen vil en ting, en anden del af gruppen vil noget andet – og før diskussionen er færdig har vi lige pludselig ikke tid til nogle af delene. Dette skete dog heldigvis kun en gang .. heldigvis.

Glæder mig til at vise jer billeder fra Fraser! –Men som i sikkert ved er vi lidt bagud med upload-processen og der er en del billeder, som skal uploades før disse … endnu en gang, jajaja, jeg skal skal nok tage mig sammen. I bedste fald er vi up-to-date på fredag. Kryds fingre folkens.

Savner jer (stadigvæk)

Kapitel 14 - "When we're ankered we get wankered!"

2009-10-29T16:40:00.005+11:00

00:31 min tid – 08:31 jeres tid (28. oktober)

Det regner i Airlie Beach. –Hvor deprimerende det end må lyde, så er det faktisk rart nok med en pause fra non-stop bagende sol. Desuden er det ikke den slags efterårsregn som I, i øjeblikket oplever hjemme i kolde, våde, grå Danmark – nej, det er stille, langsomtfaldende, fantastisklugtende sommerregn. Fredfyldt og mediterende, er det, at sidde på altanen og se på, dufte til og lytte til. Regn i Airlie – den bedste regn i verden. Det er aften, og jeg er træt – det har været et par lange dage. Smutter sgu i seng. Skriver færdig i morgen.

12:46 min tid – 03:46 jeres tid (29. oktober)

Ud for Airlie ligger den vidtberømte og meget velomtalte øgruppe, The Whitsundays. –74 små, tropiske øer – nogle af dem med de hvideste, blødeste sandstrande i verden. –Der har vi været på eventyr.

Tilbage i Byron Bay kan i måske huske at jeg, på auktion, købte en billig dagtur på revet udfor Cairns. I den forbindelse købte og bookede vi også en masse andre ture og aktiviteter – mange af de ting i har læst om på denne blog. Fordelen ved at gøre det på denne måde, er at man sparer en masse penge. Pengesparring og gratistingopkrævning er to discipliner vi ville kunne score olympisk guld i efterhånden. Men altså, en af de ture vi dengang bookede var et 2-nætters cruize på Tongarra – en katamaran, med plads til 21 (festglade) mennesker! Da vi bookede pladserne, vidste vi egentlig ikke helt hvad vi gik ind til – det var først da vi kom til Airlie og snakkede med en fyr, der arbejder i en touristinformation. “Yea, guys you have something to look forward to! This is the fucking loudest boat of The Whitsundays! It’s an awesome party!” … “Fedt nok”, tænkte vi, “det skal nok blive en oplevelse” – og det blev det!

Stilen fra crewet på båden blev sådan rimeligt hurtigt lagt for de kommende par dage – faktisk allerede før vi kom om bord. –Det første, fyren - “Binkie” - som hentede os fra kajpladsen, spurgte os om var: “Have you guys got enough alcohol for two days?”, folk nikkede og et par mente at de måske endda havde for meget. “Trust me …”, sagde han, “YOU DON’T! ..GO BUY SOME MORE!”. Han var sgu en personlighed. Tror bestemt han har været lidt for meget til søs, og lidt for sjældent på land, på det sidste … Herefter fortsatte det ellers i samme stil. –Tag for eksempel skipperen. Hun bød kort velkommen, fortalte lidt om båden, kort om nogle sikkerhedsregler og herefter mindede hun os ellers om at; “when we’re ankered we get wankered!” … Tja – kaptajnens ordre!

Tongarra er en ret lille båd, sammenlignet med de ca. 70 andre både, som sejler rundt med tourister på The Whitsundays, og kan derfor ikke have så mange mennesker med. -Dette resulterede selvfølgelig i, at vi hurtigere kom til at kende hinanden, og gruppen blev godt og grundigt sammentømret. Der var lagt op til en rigtig god første aften!

Efter en vældig smuk solnedgang, lagde vi til ved en anden båd, i en smal passage mellem 2 øer. Der var vandet blikt og roligt, hvilket tillod at bådene kunne ligge helt op ad hinanden og vi kunne gå frem og tilbage mellem dem. Pludselig var festen dobbelt så stor. Der gik dog ikke længe før hele mandskabet fra den anden båd sad på vores dæk (da vores båd var en katamaran er dækket stort og fladt – som et stort dansegulv). Fest til søs er en anderledes fest. Det vugger let, og man føler sig fuld længe før man egentlig er det. Over dig er stjernerne, månen, og rundt om dig, til alle sider, er vandet, hvori himlen reflekteres og lyset derfra bliver kastet rundt af de små bølger. En perfekt scene.

30+ kasser Goon, nogle ret obskure drukspil og ? nattetimer senere, var alle faldet om, midt på dækket. Der var blevet lagt madraser ud og folk havde fundet soveposer frem. Der sov vi, på vandet, under stjernerne.

Regnen kom ud på natten. Kravlede lidt dybere ned i soveposen og ignorerede det – ligesom langt de fleste andre.

Selvom det virker ret åbenlyst, så kan jeg fortælle jer, at bølgegang på åbent hav ikke er jordens bedste tømmermændskur. -Og tænk sig, det viser sig yderligere, at tømmermænd og søsyge er en yderst ubehagelig cocktail! ..en omgang snorkling og noget morgenmad bragte dog situationen en anelse under kontrol. -Det er fedt på disse ture – der er altid massere af mad! –Mere end man kan spise (!!!), hvilket efterhånden er ved at være en sjælden fornemmelse. Der var cornflakes, müsli, meloner, toast og diverse pålæg. –Det i kontrast til en diæt, som ellers normalt står på nudler. Morgen. Middag. Aften. –Hvis altså ikke der ligger en Subway eller McD i nærheden.

Kom dog først helt over tømmermænd og søsyge da vi blev sejlet i land, til 4 timers afslapning, på White Haven Beach. -Verdens fineste, hvideste, blødeste, smukkeste sandstrand. Det var som at gå på flourmelis. Og vejret var tilmed med os! Solen kom frem, og blev fremme! Og vandet var blåt! –Mere end i Cape Trib. Det er det reneste sand i verden, man finder her på denne strand. Da NASA skulle lave det kolonorme spejl til Hubble-teleskobet hentede de sand på denne strand til støbningen. Så rent er det! Så det engang på Discovery Channel, og tænkte “der vil jeg hen en dag”. Nu har jeg været der – og har taget en lille smule sand med hjem. Men SHH! ..det må man nemlig ikke ;) –Synes bare jeg vil vise jer det derhjemme. Sandkornene er så små at man ikke engang kan se dem. Seriøst.

Det blev aften, og festen var noget mere afdæmpet denne gang. Folk var sgu trætte efter braget af en fest, aftenen før, og gik derfor rimeligt tidligt i seng.

På 3. dagen satte vi igen kursen mod Airlie Beach - endnu en oplevelse rigere.

Bålet brænder.

Savner jer! ..and congratz on the exam, babe ;)

Kapitel 13 - “Life on Maggie”

2009-10-25T11:51:00.002+11:00

21:23 min tid – 13:23 jeres tid (24. oktober)

Jeg så noget irriterende på gaden i dag. Vi - Hede og mig - var ude og se på butikker, da vi kom forbi en internetcafé. Bag det store glasparti, ved siden af døren, havde de sat et skilt op. På dette skilt var påtrykt en masse forskellige nationers flag. Ud for hvert flag stod ordet "Velkommen" skrevet, på hver nations respektive sprog - Der i blandt det danske flag, samt ordet, Velkommen. So far so good, men det er nu det begynder at gå skævt, folkens - fordi under dette, med mindre bogstaver, stod der skrevet hvad hver nation var kendt for. Ved Finland, for eksempel, stod der "Nokia". Fair nok - jeg havde måske tilføjet The Dudesons og H.I.M.. Ved Sverige stod der "IKEA och Volvo" - hvilket på sin vis også må siges at være fair. Ud for Dannebrog stod der "Lego". Og det .. er sørgeligt...tamt og sørgeligt!..... I tænker måske, "herregud, Simon, slap af". –Eller måske føler i præcis ligesom mig. Det irriterede mig. Godt og grundigt. Dér, på gaden foran internet caféen, gik det op for mig, hvor dansk jeg egentlig føler mig - og hvor stolt jeg er af det! ... Er det virkelig dét vi er kendt for her på den anden side af jorden? -Og i så fald, er det ikke ved at være på tide at nogen spænder hjelmen og udretter noget, som kan skubbe lego bare lidt ned af listen? -Sure, vi startede Muhammed-krisen - well done, Frank Hvam, din klovn - men det er ikke ligefrem store ting i den dur, jeg tænker på. Det skal være noget, som kan gøre Danmark stolt og det skal være så stort, at det kan nå hele jorden rundt.

-Bolden er nu givet op, og skal jeg være ærlig så er idéen sgu god! -Lad os sammen lægge hovederne i blød, og sætte Danmark på verdenskortet for noget federe, smartere, mere respektfuldt end fucking Lego! Hvis i, mine fantastiske læsere, nu spreder dette budskab til jeres familie, venner, bekendte og de gør det samme - så har vi inden længe en 6 millioner hoveder stor tænketank. -Garanteret success, mon ikke?!

...

Vi er i Townsville, og det er vi for at få laddet storbysbatterierne op efter nogle fantastiske, men afsides, uger i Mission Beach og på Magnetic Island. Vi nyder endelig, igen, at have mobilsignal, internet, supermarkeder, McDonalds, Subway og bare generelt liv på gaden. Townsville er ingen "storby" - tror faktisk Viborg er flere gange større - men den er stor nok til at føles stor ...... hvis i ved hvad jeg mener.

Kun en kort færgetur fra Townsville ligger Magnetic Island - eller "Maggie", som øen bliver kaldt på disse kanter. Som lovet får i her et par beretninger fra vores eventyr på dette smukke island-get-away. (Ingen halsbrækkende eller direkte livstruende oplevelser denne gang – du kan trygt læse videre, mor – heh!)

Det, som i første omgang bragte os til Maggie var det billige dykkerkursus, som øens største hostel tilbyder. -Det skulle eftersigende være østkystens billigste sted at tage dykkercertifikat, og da vi bestemt ville nå at dykke på The Great Barrier Reef, var det en nem beslutning at rejse dertil.

Selve kurset var et 4 dages kursus, hvoraf de første 2 dage bestod af en masse teori og dykkertræning i hostelets tropiske, palmeomringede swimmingpool. Har efterhånden brugt ordet, "paradis" en hel del gange, og er ikke sikker på dette bliver den sidste. Men altså, dette sted var sgu for fedt. HELT ned til stranden, HELT op af regnskoven .... De følgende 2 dage blev brugt i havet - vi var nu kvalificerede nok til at blive sluppet løs derude! ...eller... helt sluppet løs blev vi ikke på 3. dagen, da sigtbarheden under vandet var helt forfærdelig. -Vi kunne knapt se 30 cm.. Det var to meget, ehh, specielle dyk vi havde den dag. -Ret skræmmende faktisk.

Forestil jer, når i kommer ned på 5 meters dybde, uden sigtbarhed, uden evnen til at orientere jer. Det er mørkt og koldt ... i den situation er det svært ikke at panikke lidt, føle sig en anelse klaustrofobisk og paranoid, ikke sandt? .. Der flyver sgu en masse ting igennem hovedet når man sidder dernede på bunden. -Alt det som kan gå galt .. og alt det man skal huske og absolut ikke må glemme, så det netop ikke går galt! .. Åndedrættet flyver i vejret. Du vender hovedet frem og tilbage. Du kan ikke se din buddy. Hjertet slår en anelse hårdere. Er du blevet væk? Er der noget galt? Skal du gå op? ...eller? ....og pludselig ser du ham. -Din instruktør - og han giver dig tegnet til at slappe helt af, og det gør du så. Du føler rundt - og han er der jo, din dive-buddy. Du kunne bare ikke se ham igennem mørket og det grumsede vand. Du får "er-du-okay-tegnet", og du kan nu give "ja -jeg-er-okay-tegnet" tilbage. Det gik jo det hele. Og det var en fed oplevelse!

4. dagen var meget bedre. Sigtbarheden var nu kommet helt op på 2 meter! Ved denne sigtbarhed kunne vi svømme lidt rundt på opdagelse, og vi så en hel del fisk og koraller. Det er ubeskriveligt fedt, sådan at kunne bevæge sig rundt der under overfladen, uden at skulle op for luft.

Inkluderet i kursusprisen var 2 "fun dives", som vi tog dagen efter kurset sluttede. Sigtbarheden var denne dag helt oppe på 5 meter, hvilket selvsagt gjorde disse til de hidtil bedste dyk. Dertil skulle vi ikke længere udføre opgaver og øvelser og havde derfor meget mere tid til at opleve og gå på undervandseventyr.

Efter dykkerkurset er overstået er der ikke meget at give sig til på Magnetic Island -udover at feste og slappe af, selvfølgelig. –To discipliner, vi bestemt er ret gode i. –Need I say more? –Der blev chillet. Der blev festet. Island style!

Hostelet – BASE on Magnetic – er kombineret hostel og natklub, hvilket er to ting, der i sig selv går ret godt i spænd med hinanden (det er dog knapt på ideelt, når man skal tidligt op på dykkerkursus næste morgen – meeen what the hell. Man er vel backpacker). Vi havde sgu nogle fede aftner på BASE. -Der var aftenen hvor alle de fyrer, som klædte sig ud i dametøj, fik billige drinks – hvilket resulterede i nogle yderst bizarre scener ude på herretoilettet. Det er bestemt ikke hver dag man ser en fuldvoksen pumper, i miniskirt og bikinitop, stå og tisse ved pissoiret. -Det er en af de der ting man helst vil fjerne blikket fra, uden det dog er muligt. Bizart.

Aftenen før vi havde planlagt at skulle med færgen tilbage til Townsville mødte vi en tysker – Alex. Cool fyr. Vi aftalte, næste dag at leje en lille bil, og sammen tage ud og udforske resten af den lille ø. -Der skulle være nogle gode strande og en hel del gåture, hvor chancen for at se vilde koalaer var temmelig gode, havde vi hørt. –Det var sgu en god plan, og jeg er glad for at vi gjorde det. Strandende var fine. -Tropiske, med palmer og alt, hvad det ellers måtte høre til – men vi har efterhånden set 1.000.000 strande i samme kategori, og lader os ikke nemt imponere længere, hvilket egentlig må siges at være en skam. Fortryder det helt sikkert når jeg kommer hjem.

Det, som der i mod gjorde denne dag helt speciel og pengene værd, var den sidste gåtur vi tog. “The Forts Walk” – vi havde på forhånd hørt at denne rute ofte bragte folk forbi vilde koalaer – og vi skulle ikke blive skuffede .. Hurtigt inde på ruten stod det rimeligt klart at dem, som tog den var på koala-spotting! Alle, uden undtagelse, som vi kom forbi spurgte os, “have you guys seen a koala yet?”. Til at begynde med var svarene ret deprimerende: “Nope, none! People say it is too warm for them to come out”, og andre svar i den retning. Vi gav dog ikke op, og efter godt lige godt 2 kilometers vandring i stegende hede, spottede Jesper en! –Hvordan han så den er mig en gåde. Det var i hvert fald meget godt gået … Vi så koalaer i wildlife domen i Cairns og det var da cool nok, men at se dem her ude i naturen var fascinerende på et helt andet plan! –Lidt ligesom, pludselig at svømme med en kæmpe havskildpadde. Det var for fedt – og for at det ikke skal være løgn så vi endnu en på vejen tilbage til, hvor bilen var parkeret. –En super dag!

Men altså – nu er vi i Townsville. Livet her er noget helt andet. -Det er godt, ligesom livet på Maggie er godt – blot på en anden måde. Vi oplever det bedste fra begge verdner … efter kort eftertanke er det nok i virkeligheden dét backpacking handler om.

Savner jer ALLE .. and love you sooo much you won’t believe it ;) !!!!

Dementi

2009-10-21T19:23:00.004+11:00

Hej alle mine forvirrede læsere ;)

“..hvorfor er vi forvirrede", tænker i? –Det er min skyld.. Undskyld.

I et par af de sidste blogs (jeg tænker her på Freefalling i Mission Beach og den famøse hjerneprut) har jeg ikke formået at udtrykke mig klart nok og er derfor blevet misforstået. Flere gange .. mange gange..

Nu har jeg selv lige læst dem igennem igen - og okay. -Der er måske noget om det. Derfor vil jeg for jeres - og min egen - skyld, prøve at få gjort klart, hvad der i virkeligheden gerne skulle have stået på, om imellem linjerne. Here we go.

“Har igen lært noget om mig selv .. har igen skræmt mig selv .. og kommer sikkert også til at skræmme mor og far halvt af livet, med disse ord: Jeg er afhængig af frygten og faren.”

-Dramatisk – uden tvivl .. Alt for dramatisk? –Absolut!! ..Hvad jeg der konstaterer – og som i virkeligheden ikke er til at finde i teksten – er, at i det tilfælde jeg vil opsøge et adrenalinsus, så spiller faren og frygten en essentiel rolle for opnåelsen af dette. Det betyder altså ikke at jeg er blevet afhængig af denne fornemmelse. –Ved det godt. Bebrejder jer ikke for at have taget fejl.

Den wannabe filosofiske hjerneprut – den er heller ikke nem at forstå. Det jeg prøver at sige er, at jeg udmærket godt ved, at det er en farlig erfaring jeg har gjort mig. –Altså det med vigtigheden af frygt og fare i forbindelse med adrenalinjagt. “Strækmærket”, som erfaringen efterlod, skulle gerne symbolisere… …ja, hvad skulle det egentlig symbolisere… …MIN VIDEN om, at det måske er noget jeg skal holde mig fra. Fordi det kunne gå hen og blive en ond cirkel, og fordi denne del af jagten på at blive “højere” eller “mere hel” måske kunne gå hen og have præcis den modsatte effekt.

Jeg ved godt hvad, som er vigtigt i livet – og et liv dedikeret til adrenalinkicks og livsfarlige, halsbrækkende situationer, er ikke et liv for mig. Det ved jeg nu. Jeg er blevet klogere – selvom jeg måske kom til at give udtryk for det modsatte. Endnu en gang, undskyld! Jeg ryster nogle gange mig selv.

Har hermed lagt filosofi på hylden. Det var alligevel ikke mig.

/S

Ps. I må meget gerne kommentere på dette blogindlæg - og hele bloggen i det hele taget. Hvad synes i?

Kapitel 12 - "Halvvejs"

2009-10-19T21:49:00.004+11:00

20:24 min tid - 12:24 jeres tid (18. oktober)

I dag er speciel af mere end én grund.

-Især fordi det i dag er præcis 10 måneder siden det første, magiske, fantastiske KYS fandt sted - det første kys af mange! ..and even though we are half a world apart at the moment - then I still feel your heart beating for me. Whoever once said that long distance kills, we are proving wrong, baby! You are still the one I love. More and more every day. All the way up to the moon and back! <3 ..just 2 months now, Mo!

-Og netop dét, er den næste grund til at i dag er speciel. Vi har 2 måneder tilbage hernede, hvilket betyder, at vi nu er nået halvvejs på den 4 måneder lange rejse. Der ikke til at tro, at der allerede er gået 2 måneder. Der er sket utroligt meget - vi har set en million smukke, fede, fantastiske steder og vi har mødt en milliard personligheder (langt de fleste gode) ... og så har forøvrigt snart brugt en trilliard kroner, hehe (næsten).

En kort opsummering ..

Vi ankom i Sydney, 3 uerfarne, nyfødte backpackere. Langsomt lærte vi livsstilen at kende, og kunne li' hvad vi blev mødt af! Så byen, lærte den at kende, rejste videre. -Ud til stranden - Bondi og Tamarama (..som teknisk set stadig er Sydney, men kontrasterne var så store mellem disse steder og midtbyen, at vi tænker på dem som selvstændige steder, byer). Her var fedt, og vi blev i et godt stykke tid.

Efter Bondi, prøvede vi os med surferlivsstilen på surfcamp i Gerroa, ved Australiens Sydkyst - en kanon cool oplevelse, som førte os videre til Byron Bay på Østkysten. "Forelskelse" beskriver bedst, hvordan vi føler for Byron.

Efter en god uge med god fest tog vi bussen til Brisbane Lufthavn, hvor der stod et fly og ventede på os. Flyet gik til Darwin, hvor vi skulle begynde vores Outbacktour! Vi havde dog først nogle dage i denne meget, meget, meget varme by helt oppe nordpå - nogle dage som vi bestemt ikke vil glemme.

Efter 3 dage i Kakadu Nationalpark, 3 dage på vejene mellen Darwin og Alice Springs og 3 dage i outbacken omkring Alice, var vi blevet en lang, stor og spændende outbackoplevelse rigere.

Fra Alice Spring tog vi endnu engang et fly, som denne gang satte os af i Cairns. Vi elsker Cairns! -Hele 16 dage endte vi med at blive der - 16 dage, som bød på eventyr på The Great Barrier Reef, i regnskoven og desuden også på byens natklubber.

Det var hektisk, og derfor skulle der afstresses - 3 dage i paradis - Cape Tribulation! -Det smukkeste sted på jorden!

Fra Cape Trib, tilbage til Cairns, og videre til Mission Beach. Uhh, Mission... Endnu et sted vi forelskede os i! Vi skydivede og River Raftede - uforglemmeligt.

Nu - et godt stykke over 10.000 km senere - befinder vi os på Magnetic Island, som jeg lover, at i nok skal få mere at høre om. Det bliver dog først i næste blog!

Savner jer - and love you <3

/S

Kapitel 11.1 "...en lille filosofisk hjerneprut!"

2009-10-19T21:33:00.005+11:00

14. oktober

Vi kom til Mission for byens ekstreme rygte. -Skydive og White River Rafting på Tully-floden! -Nu har vi været her, oplevet det, og det har været hvér en cent værd. Havde forventet at blive mere chokeret, rystet .. skræmt? -Specielt med faldskærmsudspringet .... fandt dog noget andet - noget uventet! -Endnu et lille stykke af mig selv .........

....hmm........Hvad er det der med "at finde stykker af sig selv" egentlig?? -Er det noget pjat? Er det muligt, at vi måske bare er den vi er, og oplevelser og erfaringer gør os klogere. Med andre ord: Finder vi stykker af os selv og bliver mere komplette, hele? -Eller opnår vi ganske enkelt bare ny erfaring, bygger ovenpå den gamle helhed og bliver højere, klogere, mere selvbevidste, selvrealiserede? ....Giver det ikke mere menig? Tænk bare på det scenarie, at du en dag har fundet alle stykkerne - hele dig selv! ..Det er jo absurd. Idéen er dum. Metaforen er for gammel. -Hvad fanden skulle du så give dig til? .. Livet er ikke et puslespil, som først er komplet når det er lagt færdigt. Jeg ér komplet, men jeg er sgu ikke færdig med at erfare. Jeg skal sgu igennem en hel del endnu - og jeg skal blive højere i processen. Jeg er stadig i voksealderen - der er stadig meget, som skal bygges ovenpå. Følger i mig? Jeg blev højere i forgårs.

.......altså, jeg fandt noget andet - noget uventet! -Voksede en anelse, og det efterlod et lille strækmærke. -Et ar, som skal minde mig om, hvorfor det var jeg blev det lille stykke højere - og at det måske var en farlig erfaring jeg gjorde mig. Kunne vælge at våge halsen og kaste mig ud i noget mere ekstremt - en fyr nævnte basejumping og idéen tiltalte mig. -Vil jeg dedikere mit liv til, atter og igen, at risikere livet for at få et adrenalinkick? ..Hvad med mine ambitioner? -Folk fortæller mig at jeg har talent med fotografi - idéen tiltaler mig! Hvad med mine drømme om at blive journalist? -Absolut også tiltalende... Og hvad med at se verden? . . . -Ét stort lyskryds . . .

........ved sgu ikke lige hvor det kom fra.

Kapitel 11 - "Freefalling i Mission Beach"

2009-10-19T21:12:00.004+11:00

13. oktober

Vi sprang ud fra et fly i går... ... ... ...hvordan fortsætter man sådan en sætning? -Har prøvet et par gange nu, men har gang på gang måttet slettet mine ord og begyndt forfra. Vi sprang ud fra et fly i går. Vi sprang ud af et fucking fly ...

Ved ikke hvad jeg havde forventet. Det ultimative adrenalinsys? -Sikkert, men det var det ikke. I dag, hvor oplevelsen er begyndt synke ned, sidder jeg her med en underlig, halvnervøs fornemmelse i maven. Hvorfor? -Fordi det føltes helt naturligt og ikke rystede mig det mindste, at fritfalde med 225 km/t i over 60 sekunder, fra 4½ kilometers højde. Dét er sgu da grotesk. Jeg er ikke normal .. Er ikke skuffet over oplevelsen - tvært i mod! Det var en årelang drøm, som endelig blev realiseret. Og fuck, det var fedt ... alligevel er jeg dog lidt nervøs på mine egne vegne - burde jeg ikke have følt suset, som alle snakker om? ...........

Har igen lært noget om mig selv .. har igen skræmt mig selv .. og kommer sikkert også til at skræmme mor og far halvt af livet, med disse ord: Jeg er afhængig af frygten og faren. -Hvorfor skulle adrenalinen begynde at pumpe i mit blod, når jeg ved at der ingen fare er på færde? De fortalte os i bussen ud til flyvepladsen, at der var større risiko for at vi kom til skade på vejen derud, end på vej ned igennem skyerne. Hvor blev det ekstreme lige af? ... -I ryster garanteret på hovedet. Med god grund - det kan jeg sagtens se og forstå. Man skulle næsten tro, at oplevelsen alene ville være ekstrem nok, men det var den ikke. Fareelementet spiller en kæmpe rolle for mig, det ved jeg nu. Jeg vil sidde på førersædet! Jeg vil ikke bare være passager.

Ved ikke....... Kan være, at det blot er fordi det hele ikke er gået op for mig endnu. Det er trods alt lidt syrealistisk ... svært lige at rumme inde i hovedet. Oplevelsen ville helt sikkert have været 100 gange mere intens, hvis jeg havde sprunget alene. Det, der er med tandemudspring er at du jo ikke er ansvarlig for noget som helst, og du har en erfaren udspringer bag dig... Følte mig 100% sikker under hele forløbet - det budre være en positiv ting, ikke? ...........

...

Vi er i Mission Beach nu. -En af de der byer, som har fået en stor prik på landkortet, men ikke er større end en mindre provinsby i Danmark. Endnu engang bliver vi mindet om, hvor få mennesker, som deler dette kæmpe kontinent. 20 millioner mennesker om et areal, som er større end Europa. Der skal ikke mere end en lille kiosk og en bottleshop til, for at en by kvalificerer sig til en sort klat på kortet. Her er fedt, meget chilled. Vi bor på et lille (!!), familieejet hostel, som kun består af to sovesale og seks mindre værelser. Alle kender hinanden, ligegyldigt om man har været der 2, 10 eller 60 dage! .. Generelt har de små hostels været de fedeste på vores nu 2 måneder lange eventyr. Det her er dog helt specielt - det er stemningen og atmosfæren, som tilsammen giver mig en helt klar fornemmelse af at det bliver underligt, at skulle forlade det igen. Det er svært som backpacker at føle sig hjemme nogle steder på rejsen. Her er vi dog tæt på, og det er fedt. Her er det godt at slappe af, skære lidt ned på festerne og lige genfinde sig selv, før man rammer den næste storby og det næste store, hektiske hostel (hvilket også er prima).

Lige nu nyder vi det bare her. Vi lavede bål på stranden her den anden aften og det meste af natten. Hele hostelet var der! Der er noget magisk over sådan en aften, og det vi danskere siger med, at "hygge" kun findes hjemme i det rød/hvide, det kan vi godt pakke sammen med. Det viser sig, at canadierne kender til det, tyskerne kender til det, hollænderne kender til det, amerikanerne kender til det, nordmændene kender til det, de "lokale" australiere kender til det ... selv briterne kender til det!! Det er sgu overalt. Hyggelige, magiske eventyr ... "Bål på stranden" -Man smiler, gør man ikke?

Savner jer!

/S

Kapitel 10 - "Touring Cape Trib"

2009-10-11T12:59:00.002+11:00

12:37 min tid - 04:37 jeres tid .. 8. oktober

Jeg er ikke syg længere og det er rart. Jeg tror det var en kombination af stille læseaftener hjemme i sengen på hostelet, sund(ere) mad og massere af vitaminer, som gjorde udslaget, og skånede mig for en langsom, pinefuld feberdød. Det var desuden også en vældigt godt timet pause fra øl og hornmusik på Cairns' clubs og barer - som far, så faragtigt, påpegede over Skype her den anden aften, så var det nok i virkeligheden disse byture, som sengelagde mig til at begynde med. Han har nok ret.

Fra hektisk, energisk backpackerliv i Cairns til paradislignende, sjælehvilende regnskovs-get-away. -Vi befinder os nu i Cape Tribulation! -Det tætteste vi kommer på paradis på jorden .. Vi har forladt Cairns og er kørt nordpå, op i regnskoven. Det var ikke rigtigt planlagt, da den eneste måde vi kunne komme derop var med en dagstour, og den slags er DYRT. Desuden har vi fået nok af guidede ture - det er ofte ret hektisk .. "Jep folkens, vi har lige tid til at i kan gå ned på stranden og tage et par billeder, men så skal vi også videre" - den slags ture ... jeg tror i ved hvad jeg mener.. Muligheden opstod dog pludselig, da vi mødte et par venner, tilbage fra outbacktouren. De havde lejet en stor campervan og havde planer om at tage en 3 dages chillertur til Cape Trib - lige noget for os, og da der var massere af ekstra plads i camperen hoppede vi straks på. -En rigtig, rigitg, rigtig god beslutning! -Tænk sig, vi havde nær forladt Cairns og rejst sydpå, uden at opleve denne helt unikke nationalpark.

Tropiske bountystrande - den ene smukkere end den anden - ligger som perler på en snor op langs kysten. Så vidt jeg er informeret, er dette den eneste regnskov i verden, som grænser helt op til havet. Forestil jer dette: I går igennem tæt skov, med lianer overalt, hængende ned fra træerne. Da skoven er så tæt kan i ikke se særligt langt frem, men lyden fra havet er ikke til at tage fejl af - i er ved at være tæt på nu. Jo længere i kommer frem åbner skoven sig, og pludselig kan i skimte vandet. Synet i bliver mødt af er af drømmeagtig karakter - en strand så smuk, som strande kun er i drømme og på billeder - men i er her. Det hele er virkeligt. Sandet, så hvidt som sne. Vandet, så blåt som kun vand i troperne kan være. "Azur". -Ordet giver pludselig mening. Palmerne, som hænger dovent hen over sandet, giver god skygge fra den bagende sol, og skulle du blive tørstig er det enkelt at hakke toppen af en kokosnød. 50 meter fra kysten starter revet med koraller, farver, tropiske fisk og hvis du er heldig, kæmpe hav skildpadder. Der sidder jeg lige nu og skriver denne blog. De andre 3 ligger nede i vandkanten - bare det var mig, men kan ikke gå i vandet ........

Ud for Thornton Beach i Cape Trib ligger der en lillebitte ø - ikke mere end 300 meter ude. -Med andre ord, blot en rask svømmetur for et par friske dudes som Hede og mig. De første 100 meter blev hurtigt tilbagelagt, da det blev langsomt dybt, og der var sandbund at gå op. Herefter begyndte revet, og vi måtte svømme resten af vejen - intet problem. Pludselig - som et lyn fra en klar himmel - kom en stor stime flyvefisk, flyvende ud af vandet, og dykkede hurtigt ned igen. Der må have været mindst 20 fisk. Kæmpe chok! ..Hvad flygtede de fra? -Prøvede at blokere tanken. 150 meter fra øen. Vandet var meget roligt og bølgerne vuggede mere end de rullede - nemme forhold for svømning i havet. Godt halvvejs over revet svømmede vi forbi en stor havskildpadde, som var kommet op til overfladen for luft. -Utrolige væsener, blev endnu engang vildt fascineret og beæret over at kunne svømme sammen med en ... Kursen blev dog ikke ændret - stadig direkte mod øen. Farten sat lidt op ... var der andet end flyvefisk og skildpadder i dybet?

Øen i syne - 25 meter - og vi kunne nu bunde på de glatte sten under vandoverfladen, omkring øen. Efterhånden som vi kom tættere på øen, blev stenene og muslingerne derpå, skarpere og skarpere, og før jeg kom i land blødte det en hel del fra rifter på både fingre og tæer .. Blod i vandet. Need I say anymore? -Hajer! De bæster kan lugte blod på flere kilometers afstand. -Vi vidste det begge.... men snakkede ikke om det..... Foran os lå en 300 meters svømmetur, før vi kunne gå i sikkerhed oppe på stranden....

Efter en kort udforskning af den lille ø (mest for at finde et bedre sted at svømme ud fra, end der, hvor vi gik i land) begav vi os tilbage mod stranden, hvor Linda og Pascal - vores to tyske venner - ventede på os. Stadig blødende, prøvede jeg så vidt muligt bare at fokusere på at svømme hurtigt og ikke miste kontrollen. Svømmeturen ud havde ikke været særlig fysisk hård. Turen tilbage var en anden sag. Det var som om understrømmen trak mig tilbage ud mod øen og det åbne hav. Lagde flere kræfter i. Fysikken, presset til det yderste. Psyken, i laser. Flere gange sværger jeg, at jeg ramte noget med mine fødder. Det kan have været hvad som helst. Det kan have været ingenting ... det kan have været en.... Det virkede som timer, før vi endelig nåede stranden. En grænse var blevet overskredet.

Senere samme dag snakkede vi med en mand på et turistinformationskontor. Da vi spurgte ham om der var hajer ud for kysten omkring Thornton Beach, svarede han: "Jada, jeg har en ven som blev angrebet fornylig ... de er dog ikke særlig store, kun omkring en meter. -Det er ikke værre end at blive bidt af en bidsk hund! ... Jeg ville dog ikke svømme på Thornton - der er krokodiller der.......". -Ved ikke om vi var heldige eller om det i virkeligheden var sikkert nok at svømme der - under alle omstændigheder slap jeg med et par flænger under mine fødder og på mine fingre. -Derfor går jeg ikke i vandet i dag - har renset sårene og nu holder jeg dem bare tørre, så de kan hele i en fart.

...

Livet i en campervan er fedt ... Upraktisk, besværligt, trængt, varmt, koldt, lugtende .... men fedt, og meget anderledes end vores tidligere ture. Det er friheden, som gør det - du er sgu din egen herre. Selvom vi har været på nogle gode kvalitetsture, hvor der har været massere tid til at gå på oplevelse på egen hånd, så har der altid været en tidsplan, som skal overholdes. Det har sine fordele, men det har nu været cool at prøve det stik modsatte.

Den første aften fandt vi en åben plads langs med en af de uendelige jordveje midt i regnskoven, og slog lejr der .. Det er vidst ikke helt lovligt sådan bare at campere, hvor man vil - men vi gjorde det. We are the young rebels of our generation. Ung vilddom! ...Desuden kommer der ikke mange rangers kørende forbi efter mørkets frembrud...... -Camping midt i regnskoven, midt i ingenting - du er i verdens centrum. Det føles som ultimativ frihed, og den fornemmelse gør spagettikogning over et svagt gasblus til en fed oplevelse. 4 mennesker om 3 sengepladser er lige pludselig hyggeligt i stedet for trængt og irriterende og når vi skal i bad, gør vi det i et vandhul eller i havet eller lader helt være - vi lugter alligevel allesammen. Det' camping.

...

I aften er vi tilbage i Cairns - dog kun for en enkelt nat, så går turen videre. -Eventyret lever, og vi kaster snart mere brænde på bålet - er glad for at i følger med.

Savner jer!

/S

Kapitel 9 - "Livin' la vida loca i Cairns"

2009-10-04T19:24:00.001+11:00

20:36 min tid - 12:36 jeres tid .. 3. oktober

Vi er i Cairns og jeg er blevet syg. Af alle steder i hele verden, hvor det ellers ville være nogenlunde acceptabelt at blive syg, så har guderne valgt at sengelægge mig i lige præcis Cairns. Jeg er sur og ked af det. Lige udenfor sker alt det sjove og jeg har ikke den midste ladning energi i kroppen til at gå ud og deltage i det. Derfor er jeg nede .. Her den anden dag hørte jeg en meget god beskrivelse af Cairns, som måske kan sætte min ærgelse lidt i perspektiv for jer: Når backpackere, verden over, skal til at bede deres stille aftenbøn, så sætter de sig på knæ og vender næsen mod Cairns. -Så fed er denne by.... Men jeg er syg, og bare tanken om at bevæge mig ned af trapperne og ud på gaden gør mig allerede forpustet ...... -altså, ikke for at gøre jer vildt nervøse derhjemme, men jeg er sgu alvorlig syg. Høj, høj feber og hele rullen.... 38,1 .. MINDST! -Har heldigvis forsikring, så hvis det skulle blive nødvendigt er indlæggelse og hjemtransport ikke noget problem. Alt jeg tænker på lige nu er bare at overleve.

Har heldigvis ikke været syg hele tiden - kun de sidste par dage, så er bestemt ikke gået glip af alle festlighederne. Cairns er en festby om aftenen og en chillerby om dagen. Her sover vi gerne længe. -Helst til klokken 11 efter en stille aften, og har det været vildt natten før, så nægter jeg ganske simpelt, at vælte ud af sengen før 12:30 ... Lige nu bor vi lige ned til byens lagune, så derfor er det dejligt nemt, efter en hurtig gang morgenmad på Subway, at smide sig ned på græsset og sove videre eller læse en bog i solen. -Vi er begyndt at læse bøger. No kidding. Jeg er kommet godt igennem min anden og Hede er begyndt på sin tredje .. hvem skulle have troet det (??!)

En anden ting, som er fantastisk ved Cairns er alle de gratis goder, såsom måltider, internettid, overnatninger og så videre. -Gå en tur op gennem hovedgaden og du skal være mere end almindeligt uheldig, for ikke at blive bombarderet med flyere for whatever, som, på den ene eller anden måde, ikke koster dig noget som helst. -Så når solen er gået ned over lagunen og vi har taget os sammen til at rejse os, så plejer vi gerne at gå denne tur op gennem byen. Vi skal jo gerne holde os opdaterede på facebook, mailinbox og så videre, samt en gratis omgang aftensmad skal jo også til - og hvis ikke vi bliver mætte det ene sted, så går vi bare videre til det næste. JA tak! Sweet civilization! -Det var sgu ikke sket i Alice......hvis bare det var dér, jeg var blevet syg....grr.....

Aftensmad veloverstået. Det er nu tid til at tage dagens eneste rigtige, store beslutning. -Skal vi i byen i aften, eller skal vi i byen i aften, iiiikke?? -Og selvfølgelig skal vi i byen i aften, så på vejen hjem køber vi en kasse Goon som vi tager med ned i hostelets fællesområde. Her møder vi alle de andre backpackere, som, ligesom os, er kommet frem til den samme fornuftige beslutning, og så bliver der ellers slap'et Goon i lange baner.

Sådan er Cairns + en masse sjæl, som ikke er til at beskrive med ord .... For jer som har været i Sunny Beach (hej, hele dk's ungdom) - forestil jer dét sted, men træk alt slummet, alle gadehustlerne, alle de mørke gyder og frygten for at blive rullet, alle luderne, alle steoidepumperfyrene og alt andet østeuropæisk fra, og læg en masse smukke mennesker til - så har i Cairns. Dette sted skal ikke undervurderes. Dette folkens, er paradis for backpackere.

Men jeg er syg. Det bare prima.

Vores nuværende værelse er et af Cairns' bedste - det er jeg sikker på. Det er et 4-mands, men al den tid vi har været her (tæt på en uge nu) har der kun været Hede og mig herinde. Vi har direkte havudsigt og er i perfekt gåafstand til alt!! -Det er tilmed billigt! Hostelet kører med et tilbud, som hedder: Køb 4 nætter, betal for 3. Regnet sammen bliver det 18 Australske Dollars pr. nat - lige godt 80 kroner. Det fandme vildt.

..

Ud for kysten her i Cairns findes det berømte Great Barrier Reef, som strækker sig 3000 km. ned langs med den australske østkyst. -Her ud for Cairns er det dog ekstra spektakulært, og det har vi udforsket first hand. Tilbage i Byron Bay vandt jeg en auktion på en bar. -På bud var en dagstur til revet på en luksusbåd - all inclusive. Turen havde en værdi på 170 AU$ - jeg betalte 50!! -Efter Hedes billet også var købt (med lidt rabat) endte vi med en pris på ca. 90 AU$ hver. -Ret godt, hvis jeg selv skal sige det.

Det var en stor oplevelse. Vi har endnu ikke dykkercertifikat, så vi måtte "nøjes" med at snorkle. Jeg har aldrig oplevet noget ligende!!! Det er præcis som at svømme i et akvarium fyldt med tropiske fisk, bortset fra at dette sgu er deres hjem og ikke blot et glasbur, hvor de står til udstilling.

På et tidspunkt under et af vores dyk var Hede og mig kommet lidt væk fra gruppen - pludselig, ud af det blå ingenting, kom en kæmpe havskildpadde svømmende hen over korallerne. Det er noget af det mest uvirkelige (og uventede) jeg har set i mit liv, og så afgjort et af de absolut magiske øjeblikke på vores tur. Fiskene var flotte og havde vilde farver, men fisk er nu engang fisk. -Denne meter lange skabning var en hel anden sag. Havde jeg vidst at vi ville møde den, havde jeg gerne betalt fuld pris for bådturen. -Det dobbelte sågar!! -Et kvarter svømmede vi rundt med den - 15 utrolige minutter. Undervandskameraet, som min kære søster har været så venlig at låne os, var dog gået tør for strøm - så ingen billeder af skildpadden. Desværre. Der er dog en masse andre gode billeder fra bådturen, som i kan glæde jer til.

Vi har også været på eventur i regnskoven, som omringer Cairns. -En dagstur, som bragte os til flere imponerede postkortligende steder. -Flere til samlingen! Vi har godt nok set en hel del af dem ind til videre, og mon ikke der kommer flere på vejen ned ad østkysten. Min personlige favoritoplevelse i regnskoven var et vandfald - Milla Milla Falls - som man kunne svømme ind under. Det var helt psyrealistisk - med det samme jeg kom ind under vandsøjlen, var det som at få en hjelm af larm på hovedet. Ingen lyde kan slippe hverken ind eller ud. Intens støj, som er så høj og massiv, at jeg næsten følte at jeg kunne røre ved den. Det var bestemt ikke som et normalt brusebad. Vandet falder med så høj hastighed, at når det ramte min hovedbund, mine skuldre og min ryg så føltes det som at blivet skukket med små nåle. Endnu engang må jeg sige - aldrig har jeg prøvet noget lignende. Det var vildt.

Jep, vildt........ Lige som alt det andet! .... Men nu er jeg syg, og må stille tilfreds med tonerne fra live musik nede fra gaden, indgennem mit åbne vindue. Jeg holder mig ved selskab med min bog. -"Deception Point", af Dan Brown. Ret spændende, ind til videre.. Hede er taget ud for at møde nogle gutter på et andet hostel, og vil i byen senere - vil vædde med at han kommer væltende hjem i nat med en dame under armen, hehe........... Men jeg er syg :( ..Could use a little nursing right now, Mo <3 Men Jeg overlever!.......håber jeg............

Savner jer! -Håber også i savner mig :)

/S

Kapitel 8.1 - "God karma"

2009-09-23T11:52:00.000+10:00

22:54 min tid - 14:54 jeres tid

Nu er vi i Cairns og her er god karma. Hostelet er godt. Klimaet er behageligt. Der ligger en McD lige rundt om hjørnet - Cheeseburgers og gratis internet (!!!) .. og nå ja, der er miss wet t-shirt-konkurrence og gratis aftensmad i morgen! Ja tak. Sweet civilization! Hurra!

....for øvrigt var min beskrivelse af Alice Springs nok liiiige en anelse ufin i kanten .. Så se lidt bort fra bloggen fra tidligere i dag.... Dog kun lidt... Jeg vil stadig anbefale at i holder jer på lang, lang afstand fra det møgbefængte hell hole af en lorteb..... okay, here we go again ...... Det jeg prøver at sige er, at de der hillbillys, som jeg snakkede om, nok fik lige lovligt hårdt på vej... Tror ikke nødvendigvis de hader alle deres børn.... -Et par stykker af dem, uden tvivl, men ikke dem alle sammen... Og mange af dem er sikkert heller ikke arbejdsløse - det var bare noget jeg sagde. The heat of the moment. Sad jo og var helt sur.

Nu er vi glade.

Savner jer alle!

/S

(Moniek har fødselsdag om 8 timer og 46 minutter!!!)

Kapitel 8 - "Goodbye Alice.. Hello civilization!!"

2009-09-22T16:35:00.004+10:00

16:08 min tid - 08:38 jeres tid

Sidder i lufthavnen lidt uden for Alice Springs, og venter på et fly, som sætter punktum i kapitlet om vores eventyr i outback'en. Vi skal til Cairns - tilbage til civilisationen! Outback'en var fantastisk, ingen tvivl om det, men uciviliseret var det sgu! Hermed ikke et ondt ord sagt om det enkle liv, men vi er dog langsomt begyndt at længes tilbage til byen.

-Det er altså ikke med tårer i øjnene, at vi vinker farvel til Alice Springs - som for øvrigt er et fucking shit hole af en undskylding for en storby. Byen er skabt til at sove og se film på hostelet, og ikke andet! Nattelivet er dødt, og hvis du går alene hjem bliver du berøvet og/eller hakket ihjel med en machete af en flok aboriginals. Det er næsten garanteret. Så altså... Hvis der skulle trille en tåre når hjulene forlader landingsbanen, så er det en glædeståre. Her er fyldt med hjemløse aboriginals og arbejdsløse redneck hillbillys, som kører rundt i deres store amerikanertrucks og bliver gift med deres highschool sweethearts som 18-årige og har fået 5 børn som 25-årige uden helt at vide hvorfor eller hvordan (..prævention, kære venner???!!!). Og de hader deres liv og hinanden og alle andre. Og det er dét den her by stinker af. Det passer. Hvis i ikke tror mig, så må i jo selv komme og opleve det first hand. VI KAN IKKE LIDE ALICE, og Alice kan ikke lide os. Sådan føles det i hvert fald - men det er herfra outback-tourene afgår og ender, og derfor har vi været her. Been here. Done that.

Nu flyver vi dog inden længe. Så vi smiler. -Tilbage til Østkysten og alt, hvad der nu må følge der med. Vi har en masse spændende ting planlagt. Et par Cruizes på The Great Barrier Reef, skydiveing, campingture, dykkercertifikat, surfing, White River Rafting og meget andet ... mere om det i de kommende (mere spændende og positive) blogs!

/S

PS. Det er Monieks fødselsdag i morgen, den 23.! Send hende lige en besked på face eller lignende ;) Så bliver hun så glad .... Love a latte, Mo! <3

Kapitel 7 - "Outback"

2009-09-20T16:16:00.001+10:00

19:44 min tid - 12:14 jeres tid (18. september)

Aldrig i mit liv havde jeg drømt om, at der findes så mange stjerner. Altså, jeg vidste det godt - har set dem på TV - men nu kan jeg se dem alle med mine egne øjne. Lige nu. For første gang i mit liv - solen går tidligt ned her i Australien på denne tid af året. -Det er smukt! Vidste i, at Mælkevejen tydeligt kan ses her nede fra jorden? Et lyst bælte, som strækker sig over nattehimlen. Det er magisk! -Ligesom størstedelen af de andre ting, vi indtil videre har oplevet her ude i outback'en -Australiens' ødemark.

-Sidst i hørte fra os befandt vi os oppe i Darwin, som i første omgang blot virkede som et shit hole af en lortebondeby. -Nede i Byron advarede en af vores party buddys os: "Watch out up there, guys! It's the last frontier of Australia - "the wild west" .. It's rough!" -Pas på jer selv der oppe, gutter! Det er civilisationens sidste grænse - "det vilde vesten" .. Livet er hårdt der oppe!" ...... Ved ikke helt om jeg vil give ham ret i den ellers så flotte analyse - jaja, livet et helt sikkert anderledes end, lad os sige, Byron Bay ... men det er stadig en touristby, som er præget af natteliv og tusindvis af backpackere. -Dermed røg mit første indtryk af Darwin også i vasken - vi skulle blot lige ind til midtbyen.

MEN, nok om det. Denne blog handler om outback'en. De første 3 dage af vores 10 dage lange outback-tour tilbragte vi Kakadu nationalpark, som indtil videre har været højdepunktet på denne outback-safari. -Ufatteligt langt væk fra al civilation, bortset fra Aboriginal-kulturen, som har eksisteret der lige siden fanden fik sko i julegave. -Så langt væk og helt derude, hvor nattens eneste lyskilder kommer fra stjernerne, og det næsten udbrændte lejrbål fra aftensmaden. Kun dig, naturen og den åbne nattehimmel - som vi selvfølgelig sov under.

Jeg har set steder, som jeg kun troede fandtes på postkort (der er et par på vej hjem, bare så i ved det), og jeg er blevet kulturelt chokeret på en måde der ikke burde være mulig i et land som dette. Den kulturelle historie, som ligger bag koloniseringen af dette kontinent er akkurat så skrækkelig og hårrejsende som den er spændende og interessant. Det er, med andre ord fedt at have fået lidt indsigt i (og set med egne øjne), hvad, som ligger til grunde for nutidens Australien .... vil ikke gå i dybden med hvad det præsis er, da dette er det helt forkerte forum .. men i kan jo google det, hvis der skulle være interesse.

...Postkortstederne - de er helt klart værd at nævne med et afsnit eller to .. Mit yndlingssted i Kakadu var "Jim Jim Falls" - et vandfald, som ikke løber på denne tid af sæsonen, men derimod danner rammerne om den smukkeste bjergsø i verden. Søen er omringet af en mindst 200 meter høj klippevæg, og virker så dyb, at hvis ikke jeg vidste bedre ville jeg tro den fortsatte langt, langt, langt ind i jordens uudforskede, mørke indre. Og der er stille ved søen. Kun vores egne stemmer - og de 5-dobbelte ekkoer, som følger derefter - er alt, der forstyrrer idyllen over den spejlblanke overflade ved Jim Jim. Jeg rygsvømmede flere gange de godt 75 meter, frem og tilbage, mellem de enorme klippevægge. Den blå himmel ovenover var på en - bogstaveligt talt - eventyrlig måde mere blå og lysende end den plejer. Det var sgu et eventyr. Intet mindre - tvært i mod! ...

... Men det var også ekstremt ved Jim Jim - de lodrette klippevægge gjorde forholdene til lange, høje spring vildt gode. Sådan en mulighed for lidt ekstremsport lader raske drenge, som os selv, ikke gå til spilde! Det højeste spring jeg tog var omkring 11 meter - og tak skal du have, det var grænseoverskridende. Springet i sig selv var noget helt for sig, men klatreturen der op var i den grad det mest adrenalinpumpende! De første 8 meter var intet problem. De sidste 3+ var dog en helt anden sag. Der var ikke mange greb at få fat i til hverken hænder eller fødder - og dem, der var, var ikke mere end maks en centimeter dybe. Fornemmelsen for at "nu skrider du" var konstant og nådesløs. Jeg rystede. Mælkesyren i kroppens store muskler i armene, benene og i maven gjorde krampesmerterne næsten uudholdelige. Og frygten for at glide og falde, som måske var det værste, skar igennem panden og forplantede sig som gåsehud ned langs ryggen. Den var tilstede og hypnotiserende .. men også fokuserende! -Og netop derfor klarede jeg den nok op på den lille afsats, der 11 meter over den - fra den højde - betonhårde vandoverflade. Du vil IKKE have et ukontrolleret fald der fra. Det kan være fatalt .. men jeg stod der. Ingen vej tilbage! -En eventuel klatretur tilbage ville med sikkehed ende galt. Kun én vej ned. Hang i luften i mange sekunder ... minutter, timer, dage .... det, der føltes som en evighed, før jeg endelig ramte vandet og forsvandt ned i det dybe, mørke vand. Langt, langt ned. Jeg var uskadt - intet var sket. Tog et par langsomme svømmetag mod overfladen, alt i mens jeg så op på solens reflektion i vandskorpen ..... Fandt endnu et lille stykke af mig selv, der i det mørke vand i den ufatteligt smukke bjergsø. -The daredevil .. Adrenalinjægeren! Han findes i os alle - og kendte ham egentligt godt .. men det var rart at genopdage ham for en kort stund .... what a rush .... håber stadig du sidder på stolen, mor.

Næste etape: Darwin - Alice Springs road trip! -Endnu engang 3 dage og på mange måder meget anderledes end dagene i Kakadu. Et halvt kontinent skulle tilbagelægges ned af de australske highways og undervejs, hvorend der var noget interessant at se, havde vi et stop for at undersøge det.

I Kakadu havde det hele været meget primitivt og "back to basics", uden el og den slags. Sådan var det ikke rigtigt på denne del af ruten - og det var sådan set også rart nok med en lille smule teknologi fra dette århundrede. Tag bare, for eksempel, en gasgrill! Det er sgu noget nemmere end at skulle samle brænde og starte et bål - selvom dette også har sin charme. But enough is enough, og direkte civiliseret blev det sgu alligevel heller ikke. Vi var stadig out back ... og igen på denne tour fik vi nogle ret spektakulære ting at se .....

Kathrine Gorge - det sted var for vildt! Det er en lang "flod", som flyder gennem landskabet med klippevæge på begge sider - det hedder en "gorge" ... er ikke helt sikker på den korrekte definition på sådan en, men det spiller desuden heller ikke den store rolle. Vi lejede dobbelte kajakker og roede ud på eventyr med de andre fra tour'en. Gruppen, som var med på denne del af etappen var desuden super - mindst lige så god som på den sidste - og det gør altså oplevelsen bedre, når man deler den med mennesker man synes om ... Så der roede vi mellem klipper og små strande, hvor krokodillerne kunne ligge og blive varmet op af solen - sikke en scene for en rotur. -Det var sgu noget andet end turene frem og tilbage hjemme på Nørresø i Viborg. Vil ikke påstå at roturen til bestemmelsesstedet (eller turen tilbage for den sags skyld) blev til nogen speciel konkurrence eller et race - men Hede og mig kom først. Også på vejen tilbage ... bare lige for at nævne det ... Da vi ankom til bestemmelsesstedet, for enden af gorge'en parkerede vi kajakkerne på en strand, som vi var blevet forsikret var krokodillefri. Krokodillerne, som lever der er desuden ferskvandskrokodiller, og er ikke kendt for at angribe mennesker. Kun fisk og lignende. -Så efter en kort inspektion, hoppede vi i vandet for at køle af efter roturen (og vente på de andre, som stadig kæmpede om 2. og 3. pladsen ... ikke at det var en konkurrence - det var vi alle enige om!). Det blev endnu en imponerende svømmetur, og vi fandt da også et godt sted på klipperne at hoppe fra. Kun et lille et denne gang - omkring 8 meter vil være mit gæt.

Resten af turen ned gennem landet bød, foruden en masse andre interessante steder, på en masse "ingenting" - ørken til begge sider, så langt øjet rækker og endnu længere endnu. Ingenting er dog ikke bare ingenting. Ingenting skifter på 1500 km. drastisk i både klima, farve, vegetation og så videre ... Uden at være nogen naturnørd var det i den grad interessant at se så lang tid på ingenting .. alting og ingenting var pludselig ét og det samme. Meget underligt.

(Vil slet ikke gå i gang med at beskrive alle de oplevelser vi havde på turen .. denne blog er i forvejen ved at udvikle sig til en hel afhandling)

Til Alice Springs kom vi da, og efter en højest besynderlig nat på et lokalt hostel fortsatte touren ud på 3. og sidste etape - Ayers Rock, The Olgas og Kings Canion - Australiens røde center ... jaja, hvorfor var natten besynderlig? -Vi var gået tidligt i seng da vækkeuret var sat til et tidspunkt så ukristeligt som 04:45 ... omkring midnat, vil jeg tro, kom en af de andre, som boede på sovesalen ind gennem døren. Jeg vågnede, men hun bemærkede det ikke. Efter kort tid finder hun et digitalkamera frem og tager først et billede af Hede, derefter et af mig (jeg lader stadig som om jeg sover), og så endnu et af Hede. Vildt underligt - men backpackerlivet er sgu bare generelt underligt...

...Blev også taget på temmeligt voldsomt på røven da vi tidlig morgen stod i Darwin og ventede på bussen til Kakadu. Det var en tilfældig mand, som kom gående forbi. Jeg blev selvsagt chokeret og forvirret. Var det en joke? -Svaret er nej. Han var kommet for mere, og var ikke umiddelbart tilfreds med at have befamlet mig bagpå. Alt i mens han med sin ene hånd holdte sig selv i skridtet, rakte han med den anden ud efter mig og viskede; "let me suck your dick .. let me get a piece of it!" ... hvordan reagerer man på det klokken 05 om morgenen? -Jeg gjorde det klart for ham, at han hellere måtte smutte i en fart. Det krævede ikke meget overtalelse - Hede stod bagved, hehe ... The last frontier.. jo tak.. It's rough up there!!

Tilbage til outbacken - jeg er snart færdig nu.

Jeg er i edderkoppeland. Og slangeland. Og krokodilleland .. Og al-muligt-andet-skræmmende-land. En af vores guider lærte os en teknik til at spotte kryb i mørke. Et trick med en lommelygte så man kan se genskin fra insekternes øjne og på den måde lokalisere bæsterne. -Det virker .. heldigvis.. Nogle af de edderkopper jeg er stødt på er så store at de ikke ville kunne ligge i min udstrakte, åbne hånd! -Jer, som kender mig godt vil vide, at jeg har ret store hænder - og at jeg desuden er meget, meget, meget, meget, meget, meget, meget, meget angst for de fandens (her i Australien, ikke så små) kryb ... Hvordan overlever jeg så at sove på jorden med alle de livsfarlige (guiden påstår godt nok noget andet, men seriøst, han aner jo ikke hvad han snakker om) kryb kravlende rundt omkring mig? -Jeg ved det ikke .. og turen er desuden ikke slut endnu! De kan stadig nå at slæbe mig ned i et af deres huller .... uaaaarghhh.....

I dag var vi ude at se det absolut best kendte af Australiens ikoner - Ayers Rock, eller Uluru, som de lokale Aboriginals har kaldt den de sidste 40.000 år. Verdens største sten. Og jo - den er satme stor. Vi var der ude helt fra morgenstunden og så solen stå op og få den til at ændre farve 1000 gange. Imponernede. Havde endnu en af de der kan-ikke-fatte-at-jeg-rent-faktisk-er-her-oplevelser. Har en masse billeder der fra, som i kan glæde jer til. Skal nok få uploaded inden længe - vi har efterhånden en del.......

Lige nu, foran mig, giver Hede lektion til et par at turens piger, i hvordan en rigtig mand flækker brænde til lejrbålet. That dude's on fire... Der er snart aftensmad, så vil holde her. Håber ikke alt for mange er faldet fra undervejs? ..begrænser mig næste gang ;)

Savner jer alle!

/S

PS. Mia - det er ikke meget jeg har hørt fra dig? ...okay, jeg har heller ikke fået givet alt for meget lyd! Skal vi ikke lige tage os sammen? :)

PPS. Mo - good luck at your exams :) I know u will do good! AND HAPPY 9 MONTH DAY, BABY!! I wont be able to upload or call u until I'm back in Alice - but today is the day and I'm thinking about u like crazy. U r still the one I love, Mo ;) Forever and ever! XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

PPPS. Der gik lige en kæmpe ....KÆMPE.... edderkop forbi..... uuuaaaaarrrrrggghhh!!!

Kapitel 5.1 - "Surf Camp del 2 - Slappin' the Goon i Byron Bay"

2009-09-09T16:13:00.002+10:00

23:30 min tid - 16:00 jeres tid

"Slap the goon" - Det udtryk lærte vi for alvor meningen (og konsekvenserne) af i Byron Bay. All day. Every day. Da vi ankom i Byron var vi allermest indstillet på at skulle surfe så meget som muligt - tidligt i seng og tidligt op, for at få de gode bølger og for at være ude før alle de andre. Den plan gik i vasken. Set i bakspejlet var den nok på forhånd dømt til at gå i vasken - Byron Bay er jo trods alt Byron Bay! ... Vi nåede faktisk kun at surfe én enkelt gang i løbet af de 4 dage vi havde i Byron. Vejret og forholdene var slet ikke gode til os begyndere (kommende pros) - og vi fik desuden andre interesser.

Hostellet vi boede på var mega party - ved godt at jeg også har sagt det om alle de steder vi har boet ind til videre, men dette hostel formåede alligevel at nå nye højder. Vores partyhorisont er ekspanderet (...eksploderet?) - og jeg tror, med god grund, at vi vil have godt af 14 dages detox ude i ødemarken.

For ikke at springe alt for hurtigt frem til hvor vi befinder os lige nu .. (jeg ved godt, at i alle sammen nu sidder som på nåle, og bare vil vide, WHAT THE FUCK WENT DOWN IN BYRON BAY??!) .. så har i her et par historier... Hehe, er ikke lige stolt af dem alle sammen ... men hvad er formålet med, for mig at skrive og for jer at læse, en tanke-/rejseblog, hvis ikke kun det er hele den reneste sandhed, der er at finde i teksterne? ..you get the point.. here we go..

Hostellet - Byron Bay YHA - var fyldt med unge mennesker.. Folk på vores alder! Flere af de andre steder har folk været lidt ældre. Flinke og fede, meen - lidt ældre.. Og det gør altså en forskel! .. Vi blev lynhurtigt en del af gruppen og på ingen tid havde vi fået en masse nye venner. Det er fedt at høre folks historier og oplevelser. "Hvordan er du endt her?" -Det spørgsmål kan have de mest fantastiske svar, som ganske enkelt ikke kan besvares med blot én enkelt sætning. -Pludselig kender man hinanden, og før samtalen er slut har man højst sandsynligt delt de første par krus goon! ....Men hvad skete der? Et par real life beretninger:

Dag 1 i Byron. Der var "Babe Nation-tema" på det nærmeste diskotek, og det gik i korte træk ud på, at pigerne smed toppene og blev bodypaintet med deres nations flag. Og de gjorde det sgu ... Jesper og de andre gutter var selvsagt helt vilde, alt i mens jeg, selvfølgelig, kun gik rundt og tænkte på Moniek. Miss u babe ;) .. og det var en god aften .. Kan huske hele forløbet fra start til slut og kan derfor med sikkerhed sige at det var en fuldtræffer af en fest. 10/10.

Dag 2 i Byron. Festen startede tidligt og kan huske alt indtil omkring klokken 22. Derefter er alt væk. Folkens - er ikke lige stolt af alt, hvad jeg har fået fortalt om resten af aftenens forløb .. meen .. det er ikke slemmere end jeg vil dele det med jer her! ... På et tidspunkt i mellem 22 og 23 skulle jeg eftersigende have forsøgt mig med et hiv fra en joint. Jep.. chok.. Effekten har åbenbart været ret slående, og Jesper og de andre besluttede at lægge mig i seng. (For god ordens skyld vil jeg lige sige at flere vidner bekræfter at Jesper ikke var på samme eventyr som mig den aften. Det var kun mig. Slemme mig.)

Dag 3 i Byron. Jeg vågner. Fatter ikke hvor jeg er og hvordan jeg er kommet tilbage i seng - det er dog min egen seng. Er fuldt påklædt og forfærdeligt forvirret. Går ud af værelset. Det er langt oppe ad dagen. Flere af gutterne sidder udenfor og jeg bliver mødt med mange grin og kommentarer. Forvirringen forværres. Får historierne en efter en. Vil ikke tro halvdelen. Mindst. -Men noget hænger ikke sammen .. hvis jeg blev lagt i seng klokken 23, hvor har jeg så de her stempler på min arm fra? Tjekker min telefon-log. Sidste opkald: 03:36, natten forinden ..... Ergo - jeg må på et tidspunkt være stået op og gået på diskotek.. -En hel aften og nat er væk i tågerne. I learned my lesson. Gør det aldrig mere. Dette er min egen prædiken til mig selv. Resten af dagen blev brugt til at pleje tømmermænd. Drikker IKKE på dag 3 - men går alligevel ud med de andre om aftenen.

Sidste dag i Byron. Begivenhederne gentager sig. Festen starter tidligt - bliver fuld i goon. Pakker min taske i ret fuld tilstand og går tidligt i seng.

.....

Lige nu er vi i Darwin. Helt oppe nord på. Vi tog bus fra Byron til Brisbane og fløj derfra, og nu er vi altså her. Klimaet har taget en voldsom drejning - luftfugtighed 130% (mindst) og der er lige nu omkring 35 grader. I overmorgen starter 10 dages Outback Safari fra Darwin til Alice Springs. -En velfortjent party pause og et kæmpe eventyr, uden tvivl. Dette betyder dog også at vi vil være uden for kontakt fra omverdenen indtil omkring den 23, hvor vi igen rammer civilisation. Skal nok lige få ringet rundt inden vi tager afsted ;) I'll call u too, Mo! -Miss hearing your voice <3

Savner jer alle!

/S

Ps. Mutter - ikke vær nervøs eller noget. Heller ikke med festerne ;) Jeg er efterhånden ved at finde min grænse med Goon (..that shit's strong) og har heller ikke tænkt mig at eksperimentere med joints igen - hverken i bevidst eller ubevidst tilstand :) -Just so u know.....

Kapitel 5 - "Surf Camp, del 1"

2009-09-05T11:10:00.001+10:00

05:01 min tid - 21:01 jeres tid

Jeg er surfer. -Jeg vidste det egentlig godt på forhånd, og har tit sagt at jeg blev født som surfer og blot manglede at få det endeligt bekræftet. Folk har troet jeg jokede - og lidt joke var der da også i det - men i den grad også seriøsitet, vilje og tro på, at jeg rent faktisk blev født til surfing og den livsstil, som følger med. Jeg tog ikke helt fejl, folkens.

De sidste 4 dage har været helt vildt, utroligt, fantastisk fede. Vi stod tidligt op i mandags og blev hentet i bus, sammen med alle de andre surf campere. Turen ned syd på til Gerroa's Seven Mile Beach virkede uendelig lang. Det var bare ventetid. Spildtid. Mange af os i bussen - i hvert fald Jesper og mig - var da kun timer væk fra endelig at kunne opfylde en livslang drøm. -Så spændingen var høj og turen virkede lang .... kan måske også have noget at gøre med, at chaufføren viste Crocodile Dundee på bussens TV .. efterfulgt ef Crocodile Dundee 2 (??!) -To af jordens værste film, efter min mening.

Endelig - efter nogle pinefulde timer - var vi der. Vi hoppede straks i våddragter, fik os et surfboard og et par lærere. Off to the beach. Det kunne ikke gå hurtigt nok - nu kun minutter væk fra drømmen. Det var en åbenbaring, den første bølge, the first ride! What a ride ..... det var ikke nogen vildt lang oplevelse - da det pludseligt gik op for mig, at jeg rent faktisk stod op på boardet, glemte jeg alt om alt det, jeg absolut ikke skulle glemme! ..endte selvsagt på hovedet i vandet. Ud igen. Og igen. Og igen. Og igen.................

Nu, 4 dage senere, synes denne korte - men store - oplevelse meget langt væk. Vi havde gode lærere lærere, så avancerede hurtigt. Jeg fik nye, kortere boards og begyndte langsomt at forsøge mig med de store, endnu ubrudte bølger, som man finder noget længere væk fra kysten. Det lykkedes allerede dag 2! Det var sygt - og havde taget mange forsøg. -At ligge der med øjnene rettet mod stranden, og pludselig mærke, hvordan vandet trækker sig tilbage og forsvinder under en, for med ét at rejse sig til en mur af vand, som vælter ind bagfra. Det er en vild energi og en kraft som jeg aldrig har følt lignende. Man padler vildt, for så vidt muligt, at komme foran bølgen og ikke bare blive slugt af den når den brydes ...... alt foregår i slowmotion ...... og pludselig ...... BANG! Alt er sort. Vand over alt. Du vælter rundt, bliver kastet frem og tilbage. Ingen anelse om hvilken vej er op. Du er under bølgen. Under dens nåde. I de korte (lange) sekunder du ligger under den, er den din herre. Det er intet du kan stille op. -Kun holde munden lukket og beskytte hovedet for eventuelle flyvske surfboards. Adrenalinen pumper. Du kommer op. Trækker vejret. Prøver igen. Og igen. Og igen. Og igen........

Det er nu tidlig morgen her, og vi sidder i bussen på vej til Byron Bay. Jeg er godt træt. Har i løbet af de fire dage på surf campen, opdaget muskler jeg ikke anede jeg havde. Surfeventyret er dog ikke slut, og der vil komme en del 2 til denne blog ... Vi er færdiguddannede nu og får ikke mere undervisning i denne omgang - nu står vi på egne ben! -I Byron ... en af Australiens absolut mest berømte surfbyer .. måske endda en af verdens mest berømte! -Men mere om det i næste blog, hvor jeg på bedste vis også vil prøve, at give jer et indblik i en surfers typiske hverdag.

Savner jer alle!

/S

Kapitel 4 - "Slappin' the Goon i Darling Harbour"

2009-08-30T14:18:00.006+10:00

14:49 min tid - 06:49 jeres tid

Backpackerlivet i Australien og bumselivet i Østrig er på mange måder slet ikke så forskeligt fra hinanden. Det er sgu det fede liv. Massere eventyr og nye mennesker. I morges (for 2 timer siden) vågnede jeg op og spiste morgenmad på sengen - resterne af den cheeseburger jeg købte på vej hjem fra byen i nat. Gik i bad og vaskede tøj - på samme tid! -Det er meget smart... 2 fluer med et smæk.. Og nu sidder jeg og stjæler internet på en café på Broadway midt i Sydney .... de ser godt nok lidt sure ud der inde bag disken.... køber lige en iste.........

Som i ved er vi tilbage i byen nu, og ved ikke helt hvad jeg skal synes om det... Tror, hvis jeg skulle vælge så blev jeg ude i strandkvarterene til jeg ender mine dage. Livet er bare så super chilled og fedt derude. Der sker ikke meget. Solbadning og surfing! -Og hvis man orker det, og er tilstrækkeligt sulten så slentrer man hen og køber ind. Folk de slentrer derude. De går ikke, og de traver slet ikke. Intet haster mere end det kan vente! Tænk - på skilte med tidspunkter står der ofte "(Bondi time)". Så chilled. Så laidback.

..har ellers altid tænkt på mig slev som et storbymenneske. Tja .. jeg ved ikke .. måske er jeg bare høj af oplevelsen lige nu .. der var bare en underlige fornemmelse i luften af at føle sig hjemme derude. Lige fra starten - det var helt overvældene. Bare 25 minutter i bus, fra hvor jeg sidder nu, er livet så anderledes. Finder man det derhjemme? Jeg skal passe på, at jeg ikke kommer til at sidde fast.

Jeg har tømmermænd i dag. Igen i dag. Det hele kører lidt rundt - så i må undskylde, hvis bloggen er lidt rodet. Har bare lyst til at skrive. Vi var ude med nogle gode venner vi mødte på hostellet i Bondi. Deres rejse er slut og de skal hjem, så det var sådan lidt en last-night-out-bytur. Med andre ord - knald på (!!!). To tyskere - Anina og Stephan - og schweizeren, Steven. If u guys should ever find your way to my blog then please know that u were the first really fuckin interesting people we met down here. Let's keep our promises and meet up again sometime in the future. Skiing at Eko Fresh's??!

..Men ja, vi tog på club herinde i byen. Darling Harbour - fedt område. Der var live musik, mange mennesker og vildt god stemning. Vi havde drukket Goon på hostellet, så vi var godt fulde allerede før vi gik ud. Til jer, som ikke ved hvad Goon er (..hvilket højst sandsynligt er langt de fleste), så kan det bedst forklares som billig paphvidvin .. for det er det, det er.. Det er meget populært hernede, da øl og spiritus er halvdyrt efter australsk standard. Vi betaler 13-14 A$ - lige godt 60 kroner - for 4½ liter Goon. Det er nok alkohol til at gøre 3 voksne mænd fulde en hel aften ... vi var kun 2 .....

I morgen rejser vi fra byen igen - Surf Camp, som i ved. Det går vi og glæder os til lige nu - vi er klar til at komme tilbage til stranden, og for alvor prøve kræfter med bølgerne. -Så følg med i de kommende dage!

/S

Ps. We met Miss Universe 2004 at the beach yesterday. Damn.. What a hottie... Seriously - she was almost as beautiful as my Mo!! ..almost! ;)

Kapitel 3.1 - "We won't leave"

2009-08-28T11:20:00.002+10:00

11:21

...i aftes snakkede vi lige, og blev enige om at der sådan set ikke var nogen grund til at tilbringe hele 3 dage inde i byen, når nu det er så fedt her ude i paradiset - så vi bliver lige en ekstra nat. Rart nok. Jeg har også et pakkemareridt, som ligger og venter foran min seng........hvordan dælan skal det nogensinde komme til at passe ned i én taske igen........

Vil også lige reklamere lidt for min "faste læsere-sektion" ude i højre side af vinduet .. Det ville være meget sjovt lige at vide hvem, som læser med... Ved at jeg havde en stor flok med på eventyr sidste gang - www.crapfish-freeride.blogspot.com - og håber bestemt på at have langt de fleste med igen denne gang :) -Så tryk lige "følg", ikk? ..eller måske bare lige send en besked min vej på facebook..

/S

Kapitel 3 - "Surf's up på Tamarama"

2009-08-27T20:18:00.003+10:00

20:19

SÅ er det sket. Historie vil snart blive skrevet. Jeg, Simon Krabbe, og min trofaste rejsekammerat, Jesper Hede, vil inden længe tage surferverdenen med storm og bringe surfingsporten til et helt nyt, endnu ukendt niveau.

I går, onsdag, tog vi de første spæde skridt ind i bølgekulturen. Det skete på Tamarama Beach, på lånte boards og i hundekoldt vand - og uden wetsuits, vel at mærke. Efter 20 minutter måtte vi give op, og gik ud af vandet. Mine tæer var døde og mine hænder og fingre var så kolde at de var ubrugelige. 2 minutter længere i vandet havde været farligt - ingen tvivl. Men vi trak den lige til grænsen. -For det var sjovt! ..og fedt! ..og lige præcis det vi havde drømt om. Vi er surfere - allerede inden vi kan surfe. Vi er surfere i hjertet, og det er det, som betyder noget .. surfing er mere end sport - det er livsstil, filosofi, kærlighed og uaneligt meget mere. Og vi føler det! ..og fuck det er fedt ...... (bare lige for at gøre det klart, og så der ingen misforståelser opstår - nej, vi er endnu ikke pro surfers, og på de 20 minutter jeg havde i vandet stod jeg på boardet i sammenligt et halvt sekund - maksimum!! -Men hvilket halvt sekund .. Det var stort!)

I morgen slutter vores Bondi-eventyr, og vi tager tilbage til Sydney Centrum. -Det er ikke fordi vi er blevet trætte er chillerlivet - nærmest tvært i mod. På mandag tager vi 2 timer sydpå, til "7 Mile Beach", hvor vi skal på en uges Surf Camp!! (surfcamp.com.au/the-gallery). Først bliver vi dog nødt til at tilbringe et par dage i storbyen for at få ordnet de sidste par detaljer med bank, reservation og andre kedelige sager. Centrum er nu også cool. Live koncerter, personligheder, barer på hvert gadehjørne og massere spændende, hektisk liv.

Håber i chiller. Det gør vi.

Savner jer alle - and I bought the best birthday gift for Mo <3

/S

Kapitel 2 - "Tømmermænd i Bondi"

2009-08-24T20:16:00.001+10:00

19:02 min tid - 11:02 jeres tid

Når det er sommer i Danmark er det vinter hernede i Australien - når det er sagt, så skal det dog også nævnes at den australske vinter ikke har særlig meget til fælles med den danske (!!!) .. det her må nødvendigvis være verdens bedste vinter! Om dagen har vi et godt stykke over 20 grader, og har derfor tilbragt langt størstedelen af dagtimerne på stranden - den berømte Bondi Beach i Sydney, som nogle af jer måske kender fra "real life baywatch-programmerne" på tv2.. Det er super fedt, og super smukt .. og så vrimler det med surfere! "Jeg kunne bestemt godt falde til her" -En sætning i nok skal regne med at støde på igen og igen i de kommende blogs.

Aftenerne her på hostelet har vi indtil nu tilbragt med de andre unge, som bor her - det er mega party.. -Meget forskelligt fra hostelet inde i Sydney centrum, som i høj grad bar præg af at være et sted man kommer for at sove og ikke meget andet. Stedet havde ligesom ikke den store sjæl. Sådan er det ikke her - tværtimod. Det her er et sted, som folk kommer til og forelsker sig i. -Og hvis man ikke passer på, så kommer man ikke her fra igen - ikke, at det ville være så skidt endda ... vi skal bare huske, at der stadig er meget at se - og selvom dette er et utroligt sted, så er rejsen stadig lang og kun lige begyndt, og kan derfor ikke slutte her.

I dag regner det. Sådan rigtigt med store dråber og blæsevejr. -For første gang på vores nu 8 dage lange rejse. -Og har tømmermænd efter fest i aftes, men er alligevel ret glad. Snakkede længe i telefon med Moniek i aftes! Savner hende rigtigt meget... Så det var super at høre hendes stemme, og bare at få snakket generelt. Ringede også hjem - men ingen svarede, så indtalte bare en besked på svareren .. håber i kunne forstå hvad jeg sagde, var en smule fuld!

..men altså, uvejr og tømmermænd er ingen hindring for et eventyr. Det var ikke koldt, så hoppede i boardshortsene og gik ud for at udforske nogle af de andre strande i området - en super tømmermændskur, for øvrigt ... Jeg kom ikke så langt - kun ned til Tamarama, som ligger lige ved siden af Bondi. Der satte jeg mig på klipperne og tænkte lidt over livet - uvejr gør et eller andet ved mig.. Bliver melankolsk og vel også en anelse trist, men det er på en underlig måde også en lidt rar fornemmelse.

Når man sidder der på klipperne i regnen og har lidt ondt af sig selv, alt i mens bølgerne skyller ind på, hvad der må være en af verdens smukkeste strande, så går alting ligesom op i en højere enhed. Måske er verden slet ikke så slem alligevel, og mine tømmermænd virker ligesådan pludselig som meget små og ubetydelige penselstrøg i et enormt stort og smukt maleri. -Og så er man kureret og sjælen bliver renere, og man finder endnu et lille stykke af sig selv.

/S

Kapitel 1 - "Jetlagged i Sidney"

2009-08-20T12:36:00.003+10:00

11:26 min tid - 03:26 jeres tid

Eventyret er begyndt og udsigterne er fantastiske. Det er ikke til at fatte - alt det, som jeg hidtil kun har drømt om og set på billeder er nu lige rundt om hjørnet. Nu er jeg selv på billederne. Damn det er vildt - mere om det senere.

Det hele startede jo i Kastrup. Jeg var gået tidligt hen til lufthavnen - var simpelthen for rastløs og det kunne jo være at flyet ville komme før end beregnet. Så der stod jeg altså - lige godt en time før end jeg havde behøvet - og fik hjertebanken hvér eneste gang en mørkhåret pige kom ud gennem de automatiske døre til ankomsthallen. Det kunne jo være hende - selvom jeg godt vidste at det ikke var tilfældet. Hun kunne jo også have taget et tidligere fly - selvom jeg udemærket godt var klar over at sådan et fly ikke fantes den aften. Alligevel bankede hjertet ekstra hårdt. Hver gang. Mine øjne flakkede nervøst frem om tilbage mellem dørene og infoskærmen.

"23:00 Amsterdam - LANDED" - Mine ben rystede og mine hænder blev endnu klammere .. og pludselig stod hun der. Præcis som da jeg så hende for første gang. Smuk og smilende. Hun er en gudinde! MIN gudinde! ..og jeg kyssede hende, og vi græd og holdt godt fast i hinanden. -Det må have været noget af et show lige der midt i vrimlen af mennesker, i ankomsthallen i Kastrup lufthavn.

Nu sidder jeg på min seng midt i Sidney - og selvom jeg savner Mo helt urimeligt meget, så er det en vildt fed fornemmelse. De sidste par dage er gået med lige at falde til og skabe sig et overblik over alt det nye. For hvor er der meget nyt. Alt er nyt! Og det er kanon, og det er derfor vi er kommet. Vi bor lige nu på et 4-mandsværelse på et super hostel - pool og sauna på taget! Sovesalsprincippet har vist sig at være sjovt, og vi har hurtigt mødt en masse nye mennesker og fået en masse nye indtryk.

Den første aften, efter vi var ankommet og blevet indlogeret, var vi meget trætte. Måske skulle vi bare være gået i seng - sådan kan man jo altid være bagklog, ikke sandt? Skæbnen ville os dog noget andet - og godt for det! -Det endte med at blive en fantastisk aften. Aftalen lød på forhånd på én enkelt øl og så hjem på hovedet i seng .. og ligesom i sikkert kan regne ud så tog den ene øl, i lynets hast, den anden og vi endte til en live reggae-koncert i en kæmpe brandert. Og hvilke tømmermænd jeg (vi) havde næste dag. -Og det samtidigt med at vi kæmper med et forfærdeligt jetlag. Lige nu er klokken 12:01 her i Sidney - hjemme hos jer er den 4 om natten. -Altså, om natten kan vi ikke sove og om dagen kan vi knapt nok holde øjnene åbne. Dag er blevet til nat. Jeg håber snart det begynder at udligne sig - de siger hernede, at man skal regne med ca. 3 dage, men de 3 dage er altså gået nu og nogen vild forbedring er altså ikke sket. Men vi overlever - no worries!

I forgårs gik vi en lang tur - her fra centrum, igennem byen og den store park, helt ud til Operahuset og Harbour Bridge. Det er er sgu vildt. Vi er her sgu! -Og det er ligeså smukt som på billederne, hvis ikke endda smukkere - det lyder selvfølgelig som den obligatoriske kliché, men det passer sgu. Sidney er en fed by på næsten alle fronter, og vi er langt fra færdige med at udforske den! -Derfor bliver vi her også lidt endnu.

I går tog vi ned på Work And Travel-kontoret for at få ordnet alle de kedelige detaljer med bankkonto, skat, mobiler og alt den slags. Vi kom også lidt tættere på at få plantagt, hvordan vores 4 måneder lange rute kommer til at se ud. Om 11 dage - den 31. - tager vi på surf-skole, som slutter i Byron Bay. Der tror jeg bestemt godt vi kan finde på at blive i noget tid - der skulle også være en del at se i området. Så vil vi flyve nord på - måske helt op til Darwin, hvor det skulle være godt på den her tid af året. Derfra går rejsen sydpå igen, med en tur indtil Alice Springs undervejs. Vi vil se østkysten, og alt hvad den kan tilbyde! -Men de næste 11 dage har vi altså i Sidney. I nat har vi sidste nat på dette hostel, og flytter derefter ud til et nyt ved den berømte Bondi Beach. Det bliver great! -Så følge med på bloggen! Skal også nok få uploaded nogle billeder inden længe - skal lige have fundet tid til det hele .. der går meget tid meget bare at chille. Vi lever livet!!

Savner jer alle!

..and ur still the one I love ;)

/S

Ps. Jeg er blevet klippet - de chokerende billeder vil snart blive offentliggjort.

Kapitel 0 - "Timeglas"

2009-08-14T10:20:00.005+10:00

02:22

Jeg kan ikke sove. Det hele føles meget underligt - i maven, oppe i hovedet .. ude i fingrene, inde i ørerne, albuerne - you name it! -Overalt føles det bare lidt underligt lige nu. Det er en mærkelig, konstant snurren, som bliver hængende uanset hvordan jeg vender og drejer mig her i sengen .. Min dejlige, bløde, trygge .. danske seng. En fantastisk seng. Wonderland, for at det ikke skal være løgn. Det var en mor engang købte - det var et fantastisk tilbud (..i kender min mor).

Men fornemmelsen vil ikke gå væk, og kan derfor ikke sove. Så har sat mig op, tændt computeren, og skriver nu denne første blog .....den første blog!!! Det føles blot som i går, at jeg sad i Zell og skrev min sidste blog! ..skrev om alt det jeg lige havde gjort for sidste gang, og om alt det jeg skulle forlade. Nu er timeglasset ved at blive vendt igen. -Og hvilken fantastisk fornemmelse! FØRSTE GANG! FØRSTE FØRSTE FØRSTE FØRSTE GANG! Et nyt eventyr .. et helt nyt EVENTYR! ....det må være den snurrende, fantastiske fornemmelse. Sandet, som langsomt er begyndt at løbe i eventyrstimeglasset!

Men fornemmelsen vil ikke gå væk, og kan derfor ikke sove. Så har sat mig op, tændt computeren, og skriver nu denne første blog. En blog, som betyder at rejsen er enormt nær, og at jeg, igen, ikke skal se min familie og - størstedelen - af mine gode, gamle venner i et godt stykke tid. Sandet er ved at være løbet igennem timeglasset, og min tid her i værelset på Seglen 33 vil meget snart komme til en ende. Det er lidt en træls fornemmelse, og kan ikke lade være med at få våde øjne ved tanken. Og fornemmelsen holder mig vågen. Sandet, som langsomt er ved at løbe ud af timeglasset.

...

Jeg rejser i morgen. Toget går 15.26 fra stationen i Viborg og ender i Kastrup klokken 20.36. Præcis 2 timer og 24 minutter senere lander Monieks fly i Kastrup Lufthavn. Hun har kun håndbagage med og har sagt at hun vil løbe, så der skulle ikke gå mange minutter derefter før vi igen har hinanden. Og jeg kan kysse hende og holde hende helt tæt. Og dét har jeg glædet mig til. Og gud, hvor er jeg stadig forelsket. Hver en fiber i min krop er stadig forelsket i Moniek. -Dét er i virkeligheden nok den snurrende fornemmelse, som lige nu holder mig vågen. Eller måske er det lidt et mix ... ja, det er det nok.

Denne gang - lige som de sidste gange - er vi dog sammen på lånt tid. (For jer, som ikke ved det, rejste jeg til Holland blot 3 uger efter jeg kom hjem fra Østrig. Blev der i en måned, hvorefter vi sammen tog til Danmark, hvor Moniek også blev i en måned. Så skulle hun til Afrika, og kom hjem i går - og i morgen flyver hun, som sagt, til Kastrup - lige ind i mine arme). Men ak - timeglasset er denne gang småt. Alt for småt, og sandet vil være løbet ud før vi ser os om. -Halvanden dag - 2 nætter - har vi sammen. Så skal jeg flyve, og hun skal tilbage til Holland, hvor hun inden længe begynder på medicinstudiet. Derfor må vi være kreative og se hinanden når vi kan - også selvom det er kort.

...

Jeg er klar. Bedre kan jeg ikke betegne det. Klar på et nyt eventyr, på nye udfordringer, på at møde nye mennesker, på at se nye steder, på nye oplevelser! Der er en horisont, som skal udviddes! Verden ligger lige der foran mine fødder og kan ganske enkelt ikke sige nej. -Fordi det er vigtigt for mig! Udlængslen er stadig stærk i mig, og jeg er ikke klar til at slå mig ned og begynde på et studie. Respekt til jer, som er. Sådan er jeg bare ikke. Og det ved min familie og mine venner .. og Moniek, ikke mindst .. Og tak fordi i forstår mig, og støtter mig.

Er ikke alene på eventyret denne gang. Det bliver ikke som sidst, hvor jeg på mange måder var på egen hånd. -Nej, denne gang skal jeg dele det hele med Jesper - en af mine gode gamle folkeskolebrødre. -En af dem, som jeg har kendt lige siden jeg havde grydefrisyre og var ..ehh.. ikke særlig gammel. Og VI er klar! Ready to take on the world! Ready to SHINE! -Oh, hell no - my time aint over folks.......

...

..Første blog - og velkommen om bord, for øvrigt. Det føles godt og rigtigt, at skrive igen .. ved slet ikke hvorfor jeg stoppede. Føler mig lidt rusten, men det skal nok komme. Ordene.