14:49 min tid - 06:49 jeres tid
Backpackerlivet i Australien og bumselivet i Østrig er på mange måder slet ikke så forskeligt fra hinanden. Det er sgu det fede liv. Massere eventyr og nye mennesker. I morges (for 2 timer siden) vågnede jeg op og spiste morgenmad på sengen - resterne af den cheeseburger jeg købte på vej hjem fra byen i nat. Gik i bad og vaskede tøj - på samme tid! -Det er meget smart... 2 fluer med et smæk.. Og nu sidder jeg og stjæler internet på en café på Broadway midt i Sydney .... de ser godt nok lidt sure ud der inde bag disken.... køber lige en iste.........
Som i ved er vi tilbage i byen nu, og ved ikke helt hvad jeg skal synes om det... Tror, hvis jeg skulle vælge så blev jeg ude i strandkvarterene til jeg ender mine dage. Livet er bare så super chilled og fedt derude. Der sker ikke meget. Solbadning og surfing! -Og hvis man orker det, og er tilstrækkeligt sulten så slentrer man hen og køber ind. Folk de slentrer derude. De går ikke, og de traver slet ikke. Intet haster mere end det kan vente! Tænk - på skilte med tidspunkter står der ofte "(Bondi time)". Så chilled. Så laidback.
..har ellers altid tænkt på mig slev som et storbymenneske. Tja .. jeg ved ikke .. måske er jeg bare høj af oplevelsen lige nu .. der var bare en underlige fornemmelse i luften af at føle sig hjemme derude. Lige fra starten - det var helt overvældene. Bare 25 minutter i bus, fra hvor jeg sidder nu, er livet så anderledes. Finder man det derhjemme? Jeg skal passe på, at jeg ikke kommer til at sidde fast.
Jeg har tømmermænd i dag. Igen i dag. Det hele kører lidt rundt - så i må undskylde, hvis bloggen er lidt rodet. Har bare lyst til at skrive. Vi var ude med nogle gode venner vi mødte på hostellet i Bondi. Deres rejse er slut og de skal hjem, så det var sådan lidt en last-night-out-bytur. Med andre ord - knald på (!!!). To tyskere - Anina og Stephan - og schweizeren, Steven. If u guys should ever find your way to my blog then please know that u were the first really fuckin interesting people we met down here. Let's keep our promises and meet up again sometime in the future. Skiing at Eko Fresh's??!
..Men ja, vi tog på club herinde i byen. Darling Harbour - fedt område. Der var live musik, mange mennesker og vildt god stemning. Vi havde drukket Goon på hostellet, så vi var godt fulde allerede før vi gik ud. Til jer, som ikke ved hvad Goon er (..hvilket højst sandsynligt er langt de fleste), så kan det bedst forklares som billig paphvidvin .. for det er det, det er.. Det er meget populært hernede, da øl og spiritus er halvdyrt efter australsk standard. Vi betaler 13-14 A$ - lige godt 60 kroner - for 4½ liter Goon. Det er nok alkohol til at gøre 3 voksne mænd fulde en hel aften ... vi var kun 2 .....
I morgen rejser vi fra byen igen - Surf Camp, som i ved. Det går vi og glæder os til lige nu - vi er klar til at komme tilbage til stranden, og for alvor prøve kræfter med bølgerne. -Så følg med i de kommende dage!
/S
Ps. We met Miss Universe 2004 at the beach yesterday. Damn.. What a hottie... Seriously - she was almost as beautiful as my Mo!! ..almost! ;)
søndag den 30. august 2009
fredag den 28. august 2009
Kapitel 3.1 - "We won't leave"
11:21
...i aftes snakkede vi lige, og blev enige om at der sådan set ikke var nogen grund til at tilbringe hele 3 dage inde i byen, når nu det er så fedt her ude i paradiset - så vi bliver lige en ekstra nat. Rart nok. Jeg har også et pakkemareridt, som ligger og venter foran min seng........hvordan dælan skal det nogensinde komme til at passe ned i én taske igen........
Vil også lige reklamere lidt for min "faste læsere-sektion" ude i højre side af vinduet .. Det ville være meget sjovt lige at vide hvem, som læser med... Ved at jeg havde en stor flok med på eventyr sidste gang - www.crapfish-freeride.blogspot.com - og håber bestemt på at have langt de fleste med igen denne gang :) -Så tryk lige "følg", ikk? ..eller måske bare lige send en besked min vej på facebook..
/S
...i aftes snakkede vi lige, og blev enige om at der sådan set ikke var nogen grund til at tilbringe hele 3 dage inde i byen, når nu det er så fedt her ude i paradiset - så vi bliver lige en ekstra nat. Rart nok. Jeg har også et pakkemareridt, som ligger og venter foran min seng........hvordan dælan skal det nogensinde komme til at passe ned i én taske igen........
Vil også lige reklamere lidt for min "faste læsere-sektion" ude i højre side af vinduet .. Det ville være meget sjovt lige at vide hvem, som læser med... Ved at jeg havde en stor flok med på eventyr sidste gang - www.crapfish-freeride.blogspot.com - og håber bestemt på at have langt de fleste med igen denne gang :) -Så tryk lige "følg", ikk? ..eller måske bare lige send en besked min vej på facebook..
/S
torsdag den 27. august 2009
Kapitel 3 - "Surf's up på Tamarama"
20:19
SÅ er det sket. Historie vil snart blive skrevet. Jeg, Simon Krabbe, og min trofaste rejsekammerat, Jesper Hede, vil inden længe tage surferverdenen med storm og bringe surfingsporten til et helt nyt, endnu ukendt niveau.
I går, onsdag, tog vi de første spæde skridt ind i bølgekulturen. Det skete på Tamarama Beach, på lånte boards og i hundekoldt vand - og uden wetsuits, vel at mærke. Efter 20 minutter måtte vi give op, og gik ud af vandet. Mine tæer var døde og mine hænder og fingre var så kolde at de var ubrugelige. 2 minutter længere i vandet havde været farligt - ingen tvivl. Men vi trak den lige til grænsen. -For det var sjovt! ..og fedt! ..og lige præcis det vi havde drømt om. Vi er surfere - allerede inden vi kan surfe. Vi er surfere i hjertet, og det er det, som betyder noget .. surfing er mere end sport - det er livsstil, filosofi, kærlighed og uaneligt meget mere. Og vi føler det! ..og fuck det er fedt ...... (bare lige for at gøre det klart, og så der ingen misforståelser opstår - nej, vi er endnu ikke pro surfers, og på de 20 minutter jeg havde i vandet stod jeg på boardet i sammenligt et halvt sekund - maksimum!! -Men hvilket halvt sekund .. Det var stort!)
I morgen slutter vores Bondi-eventyr, og vi tager tilbage til Sydney Centrum. -Det er ikke fordi vi er blevet trætte er chillerlivet - nærmest tvært i mod. På mandag tager vi 2 timer sydpå, til "7 Mile Beach", hvor vi skal på en uges Surf Camp!! (surfcamp.com.au/the-gallery). Først bliver vi dog nødt til at tilbringe et par dage i storbyen for at få ordnet de sidste par detaljer med bank, reservation og andre kedelige sager. Centrum er nu også cool. Live koncerter, personligheder, barer på hvert gadehjørne og massere spændende, hektisk liv.
Håber i chiller. Det gør vi.
Savner jer alle - and I bought the best birthday gift for Mo <3
/S
SÅ er det sket. Historie vil snart blive skrevet. Jeg, Simon Krabbe, og min trofaste rejsekammerat, Jesper Hede, vil inden længe tage surferverdenen med storm og bringe surfingsporten til et helt nyt, endnu ukendt niveau.
I går, onsdag, tog vi de første spæde skridt ind i bølgekulturen. Det skete på Tamarama Beach, på lånte boards og i hundekoldt vand - og uden wetsuits, vel at mærke. Efter 20 minutter måtte vi give op, og gik ud af vandet. Mine tæer var døde og mine hænder og fingre var så kolde at de var ubrugelige. 2 minutter længere i vandet havde været farligt - ingen tvivl. Men vi trak den lige til grænsen. -For det var sjovt! ..og fedt! ..og lige præcis det vi havde drømt om. Vi er surfere - allerede inden vi kan surfe. Vi er surfere i hjertet, og det er det, som betyder noget .. surfing er mere end sport - det er livsstil, filosofi, kærlighed og uaneligt meget mere. Og vi føler det! ..og fuck det er fedt ...... (bare lige for at gøre det klart, og så der ingen misforståelser opstår - nej, vi er endnu ikke pro surfers, og på de 20 minutter jeg havde i vandet stod jeg på boardet i sammenligt et halvt sekund - maksimum!! -Men hvilket halvt sekund .. Det var stort!)
I morgen slutter vores Bondi-eventyr, og vi tager tilbage til Sydney Centrum. -Det er ikke fordi vi er blevet trætte er chillerlivet - nærmest tvært i mod. På mandag tager vi 2 timer sydpå, til "7 Mile Beach", hvor vi skal på en uges Surf Camp!! (surfcamp.com.au/the-gallery). Først bliver vi dog nødt til at tilbringe et par dage i storbyen for at få ordnet de sidste par detaljer med bank, reservation og andre kedelige sager. Centrum er nu også cool. Live koncerter, personligheder, barer på hvert gadehjørne og massere spændende, hektisk liv.
Håber i chiller. Det gør vi.
Savner jer alle - and I bought the best birthday gift for Mo <3
/S
mandag den 24. august 2009
Kapitel 2 - "Tømmermænd i Bondi"
19:02 min tid - 11:02 jeres tid
Når det er sommer i Danmark er det vinter hernede i Australien - når det er sagt, så skal det dog også nævnes at den australske vinter ikke har særlig meget til fælles med den danske (!!!) .. det her må nødvendigvis være verdens bedste vinter! Om dagen har vi et godt stykke over 20 grader, og har derfor tilbragt langt størstedelen af dagtimerne på stranden - den berømte Bondi Beach i Sydney, som nogle af jer måske kender fra "real life baywatch-programmerne" på tv2.. Det er super fedt, og super smukt .. og så vrimler det med surfere! "Jeg kunne bestemt godt falde til her" -En sætning i nok skal regne med at støde på igen og igen i de kommende blogs.
Aftenerne her på hostelet har vi indtil nu tilbragt med de andre unge, som bor her - det er mega party.. -Meget forskelligt fra hostelet inde i Sydney centrum, som i høj grad bar præg af at være et sted man kommer for at sove og ikke meget andet. Stedet havde ligesom ikke den store sjæl. Sådan er det ikke her - tværtimod. Det her er et sted, som folk kommer til og forelsker sig i. -Og hvis man ikke passer på, så kommer man ikke her fra igen - ikke, at det ville være så skidt endda ... vi skal bare huske, at der stadig er meget at se - og selvom dette er et utroligt sted, så er rejsen stadig lang og kun lige begyndt, og kan derfor ikke slutte her.
I dag regner det. Sådan rigtigt med store dråber og blæsevejr. -For første gang på vores nu 8 dage lange rejse. -Og har tømmermænd efter fest i aftes, men er alligevel ret glad. Snakkede længe i telefon med Moniek i aftes! Savner hende rigtigt meget... Så det var super at høre hendes stemme, og bare at få snakket generelt. Ringede også hjem - men ingen svarede, så indtalte bare en besked på svareren .. håber i kunne forstå hvad jeg sagde, var en smule fuld!
..men altså, uvejr og tømmermænd er ingen hindring for et eventyr. Det var ikke koldt, så hoppede i boardshortsene og gik ud for at udforske nogle af de andre strande i området - en super tømmermændskur, for øvrigt ... Jeg kom ikke så langt - kun ned til Tamarama, som ligger lige ved siden af Bondi. Der satte jeg mig på klipperne og tænkte lidt over livet - uvejr gør et eller andet ved mig.. Bliver melankolsk og vel også en anelse trist, men det er på en underlig måde også en lidt rar fornemmelse.
Når man sidder der på klipperne i regnen og har lidt ondt af sig selv, alt i mens bølgerne skyller ind på, hvad der må være en af verdens smukkeste strande, så går alting ligesom op i en højere enhed. Måske er verden slet ikke så slem alligevel, og mine tømmermænd virker ligesådan pludselig som meget små og ubetydelige penselstrøg i et enormt stort og smukt maleri. -Og så er man kureret og sjælen bliver renere, og man finder endnu et lille stykke af sig selv.
/S
Når det er sommer i Danmark er det vinter hernede i Australien - når det er sagt, så skal det dog også nævnes at den australske vinter ikke har særlig meget til fælles med den danske (!!!) .. det her må nødvendigvis være verdens bedste vinter! Om dagen har vi et godt stykke over 20 grader, og har derfor tilbragt langt størstedelen af dagtimerne på stranden - den berømte Bondi Beach i Sydney, som nogle af jer måske kender fra "real life baywatch-programmerne" på tv2.. Det er super fedt, og super smukt .. og så vrimler det med surfere! "Jeg kunne bestemt godt falde til her" -En sætning i nok skal regne med at støde på igen og igen i de kommende blogs.
Aftenerne her på hostelet har vi indtil nu tilbragt med de andre unge, som bor her - det er mega party.. -Meget forskelligt fra hostelet inde i Sydney centrum, som i høj grad bar præg af at være et sted man kommer for at sove og ikke meget andet. Stedet havde ligesom ikke den store sjæl. Sådan er det ikke her - tværtimod. Det her er et sted, som folk kommer til og forelsker sig i. -Og hvis man ikke passer på, så kommer man ikke her fra igen - ikke, at det ville være så skidt endda ... vi skal bare huske, at der stadig er meget at se - og selvom dette er et utroligt sted, så er rejsen stadig lang og kun lige begyndt, og kan derfor ikke slutte her.
I dag regner det. Sådan rigtigt med store dråber og blæsevejr. -For første gang på vores nu 8 dage lange rejse. -Og har tømmermænd efter fest i aftes, men er alligevel ret glad. Snakkede længe i telefon med Moniek i aftes! Savner hende rigtigt meget... Så det var super at høre hendes stemme, og bare at få snakket generelt. Ringede også hjem - men ingen svarede, så indtalte bare en besked på svareren .. håber i kunne forstå hvad jeg sagde, var en smule fuld!
..men altså, uvejr og tømmermænd er ingen hindring for et eventyr. Det var ikke koldt, så hoppede i boardshortsene og gik ud for at udforske nogle af de andre strande i området - en super tømmermændskur, for øvrigt ... Jeg kom ikke så langt - kun ned til Tamarama, som ligger lige ved siden af Bondi. Der satte jeg mig på klipperne og tænkte lidt over livet - uvejr gør et eller andet ved mig.. Bliver melankolsk og vel også en anelse trist, men det er på en underlig måde også en lidt rar fornemmelse.
Når man sidder der på klipperne i regnen og har lidt ondt af sig selv, alt i mens bølgerne skyller ind på, hvad der må være en af verdens smukkeste strande, så går alting ligesom op i en højere enhed. Måske er verden slet ikke så slem alligevel, og mine tømmermænd virker ligesådan pludselig som meget små og ubetydelige penselstrøg i et enormt stort og smukt maleri. -Og så er man kureret og sjælen bliver renere, og man finder endnu et lille stykke af sig selv.
/S
torsdag den 20. august 2009
Kapitel 1 - "Jetlagged i Sidney"
11:26 min tid - 03:26 jeres tid
Eventyret er begyndt og udsigterne er fantastiske. Det er ikke til at fatte - alt det, som jeg hidtil kun har drømt om og set på billeder er nu lige rundt om hjørnet. Nu er jeg selv på billederne. Damn det er vildt - mere om det senere.
Det hele startede jo i Kastrup. Jeg var gået tidligt hen til lufthavnen - var simpelthen for rastløs og det kunne jo være at flyet ville komme før end beregnet. Så der stod jeg altså - lige godt en time før end jeg havde behøvet - og fik hjertebanken hvér eneste gang en mørkhåret pige kom ud gennem de automatiske døre til ankomsthallen. Det kunne jo være hende - selvom jeg godt vidste at det ikke var tilfældet. Hun kunne jo også have taget et tidligere fly - selvom jeg udemærket godt var klar over at sådan et fly ikke fantes den aften. Alligevel bankede hjertet ekstra hårdt. Hver gang. Mine øjne flakkede nervøst frem om tilbage mellem dørene og infoskærmen.
"23:00 Amsterdam - LANDED" - Mine ben rystede og mine hænder blev endnu klammere .. og pludselig stod hun der. Præcis som da jeg så hende for første gang. Smuk og smilende. Hun er en gudinde! MIN gudinde! ..og jeg kyssede hende, og vi græd og holdt godt fast i hinanden. -Det må have været noget af et show lige der midt i vrimlen af mennesker, i ankomsthallen i Kastrup lufthavn.
Nu sidder jeg på min seng midt i Sidney - og selvom jeg savner Mo helt urimeligt meget, så er det en vildt fed fornemmelse. De sidste par dage er gået med lige at falde til og skabe sig et overblik over alt det nye. For hvor er der meget nyt. Alt er nyt! Og det er kanon, og det er derfor vi er kommet. Vi bor lige nu på et 4-mandsværelse på et super hostel - pool og sauna på taget! Sovesalsprincippet har vist sig at være sjovt, og vi har hurtigt mødt en masse nye mennesker og fået en masse nye indtryk.
Den første aften, efter vi var ankommet og blevet indlogeret, var vi meget trætte. Måske skulle vi bare være gået i seng - sådan kan man jo altid være bagklog, ikke sandt? Skæbnen ville os dog noget andet - og godt for det! -Det endte med at blive en fantastisk aften. Aftalen lød på forhånd på én enkelt øl og så hjem på hovedet i seng .. og ligesom i sikkert kan regne ud så tog den ene øl, i lynets hast, den anden og vi endte til en live reggae-koncert i en kæmpe brandert. Og hvilke tømmermænd jeg (vi) havde næste dag. -Og det samtidigt med at vi kæmper med et forfærdeligt jetlag. Lige nu er klokken 12:01 her i Sidney - hjemme hos jer er den 4 om natten. -Altså, om natten kan vi ikke sove og om dagen kan vi knapt nok holde øjnene åbne. Dag er blevet til nat. Jeg håber snart det begynder at udligne sig - de siger hernede, at man skal regne med ca. 3 dage, men de 3 dage er altså gået nu og nogen vild forbedring er altså ikke sket. Men vi overlever - no worries!
I forgårs gik vi en lang tur - her fra centrum, igennem byen og den store park, helt ud til Operahuset og Harbour Bridge. Det er er sgu vildt. Vi er her sgu! -Og det er ligeså smukt som på billederne, hvis ikke endda smukkere - det lyder selvfølgelig som den obligatoriske kliché, men det passer sgu. Sidney er en fed by på næsten alle fronter, og vi er langt fra færdige med at udforske den! -Derfor bliver vi her også lidt endnu.
I går tog vi ned på Work And Travel-kontoret for at få ordnet alle de kedelige detaljer med bankkonto, skat, mobiler og alt den slags. Vi kom også lidt tættere på at få plantagt, hvordan vores 4 måneder lange rute kommer til at se ud. Om 11 dage - den 31. - tager vi på surf-skole, som slutter i Byron Bay. Der tror jeg bestemt godt vi kan finde på at blive i noget tid - der skulle også være en del at se i området. Så vil vi flyve nord på - måske helt op til Darwin, hvor det skulle være godt på den her tid af året. Derfra går rejsen sydpå igen, med en tur indtil Alice Springs undervejs. Vi vil se østkysten, og alt hvad den kan tilbyde! -Men de næste 11 dage har vi altså i Sidney. I nat har vi sidste nat på dette hostel, og flytter derefter ud til et nyt ved den berømte Bondi Beach. Det bliver great! -Så følge med på bloggen! Skal også nok få uploaded nogle billeder inden længe - skal lige have fundet tid til det hele .. der går meget tid meget bare at chille. Vi lever livet!!
Savner jer alle!
..and ur still the one I love ;)
/S
Ps. Jeg er blevet klippet - de chokerende billeder vil snart blive offentliggjort.
Eventyret er begyndt og udsigterne er fantastiske. Det er ikke til at fatte - alt det, som jeg hidtil kun har drømt om og set på billeder er nu lige rundt om hjørnet. Nu er jeg selv på billederne. Damn det er vildt - mere om det senere.
Det hele startede jo i Kastrup. Jeg var gået tidligt hen til lufthavnen - var simpelthen for rastløs og det kunne jo være at flyet ville komme før end beregnet. Så der stod jeg altså - lige godt en time før end jeg havde behøvet - og fik hjertebanken hvér eneste gang en mørkhåret pige kom ud gennem de automatiske døre til ankomsthallen. Det kunne jo være hende - selvom jeg godt vidste at det ikke var tilfældet. Hun kunne jo også have taget et tidligere fly - selvom jeg udemærket godt var klar over at sådan et fly ikke fantes den aften. Alligevel bankede hjertet ekstra hårdt. Hver gang. Mine øjne flakkede nervøst frem om tilbage mellem dørene og infoskærmen.
"23:00 Amsterdam - LANDED" - Mine ben rystede og mine hænder blev endnu klammere .. og pludselig stod hun der. Præcis som da jeg så hende for første gang. Smuk og smilende. Hun er en gudinde! MIN gudinde! ..og jeg kyssede hende, og vi græd og holdt godt fast i hinanden. -Det må have været noget af et show lige der midt i vrimlen af mennesker, i ankomsthallen i Kastrup lufthavn.
Nu sidder jeg på min seng midt i Sidney - og selvom jeg savner Mo helt urimeligt meget, så er det en vildt fed fornemmelse. De sidste par dage er gået med lige at falde til og skabe sig et overblik over alt det nye. For hvor er der meget nyt. Alt er nyt! Og det er kanon, og det er derfor vi er kommet. Vi bor lige nu på et 4-mandsværelse på et super hostel - pool og sauna på taget! Sovesalsprincippet har vist sig at være sjovt, og vi har hurtigt mødt en masse nye mennesker og fået en masse nye indtryk.
Den første aften, efter vi var ankommet og blevet indlogeret, var vi meget trætte. Måske skulle vi bare være gået i seng - sådan kan man jo altid være bagklog, ikke sandt? Skæbnen ville os dog noget andet - og godt for det! -Det endte med at blive en fantastisk aften. Aftalen lød på forhånd på én enkelt øl og så hjem på hovedet i seng .. og ligesom i sikkert kan regne ud så tog den ene øl, i lynets hast, den anden og vi endte til en live reggae-koncert i en kæmpe brandert. Og hvilke tømmermænd jeg (vi) havde næste dag. -Og det samtidigt med at vi kæmper med et forfærdeligt jetlag. Lige nu er klokken 12:01 her i Sidney - hjemme hos jer er den 4 om natten. -Altså, om natten kan vi ikke sove og om dagen kan vi knapt nok holde øjnene åbne. Dag er blevet til nat. Jeg håber snart det begynder at udligne sig - de siger hernede, at man skal regne med ca. 3 dage, men de 3 dage er altså gået nu og nogen vild forbedring er altså ikke sket. Men vi overlever - no worries!
I forgårs gik vi en lang tur - her fra centrum, igennem byen og den store park, helt ud til Operahuset og Harbour Bridge. Det er er sgu vildt. Vi er her sgu! -Og det er ligeså smukt som på billederne, hvis ikke endda smukkere - det lyder selvfølgelig som den obligatoriske kliché, men det passer sgu. Sidney er en fed by på næsten alle fronter, og vi er langt fra færdige med at udforske den! -Derfor bliver vi her også lidt endnu.
I går tog vi ned på Work And Travel-kontoret for at få ordnet alle de kedelige detaljer med bankkonto, skat, mobiler og alt den slags. Vi kom også lidt tættere på at få plantagt, hvordan vores 4 måneder lange rute kommer til at se ud. Om 11 dage - den 31. - tager vi på surf-skole, som slutter i Byron Bay. Der tror jeg bestemt godt vi kan finde på at blive i noget tid - der skulle også være en del at se i området. Så vil vi flyve nord på - måske helt op til Darwin, hvor det skulle være godt på den her tid af året. Derfra går rejsen sydpå igen, med en tur indtil Alice Springs undervejs. Vi vil se østkysten, og alt hvad den kan tilbyde! -Men de næste 11 dage har vi altså i Sidney. I nat har vi sidste nat på dette hostel, og flytter derefter ud til et nyt ved den berømte Bondi Beach. Det bliver great! -Så følge med på bloggen! Skal også nok få uploaded nogle billeder inden længe - skal lige have fundet tid til det hele .. der går meget tid meget bare at chille. Vi lever livet!!
Savner jer alle!
..and ur still the one I love ;)
/S
Ps. Jeg er blevet klippet - de chokerende billeder vil snart blive offentliggjort.
fredag den 14. august 2009
Kapitel 0 - "Timeglas"
02:22
Jeg kan ikke sove. Det hele føles meget underligt - i maven, oppe i hovedet .. ude i fingrene, inde i ørerne, albuerne - you name it! -Overalt føles det bare lidt underligt lige nu. Det er en mærkelig, konstant snurren, som bliver hængende uanset hvordan jeg vender og drejer mig her i sengen .. Min dejlige, bløde, trygge .. danske seng. En fantastisk seng. Wonderland, for at det ikke skal være løgn. Det var en mor engang købte - det var et fantastisk tilbud (..i kender min mor).
Men fornemmelsen vil ikke gå væk, og kan derfor ikke sove. Så har sat mig op, tændt computeren, og skriver nu denne første blog .....den første blog!!! Det føles blot som i går, at jeg sad i Zell og skrev min sidste blog! ..skrev om alt det jeg lige havde gjort for sidste gang, og om alt det jeg skulle forlade. Nu er timeglasset ved at blive vendt igen. -Og hvilken fantastisk fornemmelse! FØRSTE GANG! FØRSTE FØRSTE FØRSTE FØRSTE GANG! Et nyt eventyr .. et helt nyt EVENTYR! ....det må være den snurrende, fantastiske fornemmelse. Sandet, som langsomt er begyndt at løbe i eventyrstimeglasset!
Men fornemmelsen vil ikke gå væk, og kan derfor ikke sove. Så har sat mig op, tændt computeren, og skriver nu denne første blog. En blog, som betyder at rejsen er enormt nær, og at jeg, igen, ikke skal se min familie og - størstedelen - af mine gode, gamle venner i et godt stykke tid. Sandet er ved at være løbet igennem timeglasset, og min tid her i værelset på Seglen 33 vil meget snart komme til en ende. Det er lidt en træls fornemmelse, og kan ikke lade være med at få våde øjne ved tanken. Og fornemmelsen holder mig vågen. Sandet, som langsomt er ved at løbe ud af timeglasset.
...
Jeg rejser i morgen. Toget går 15.26 fra stationen i Viborg og ender i Kastrup klokken 20.36. Præcis 2 timer og 24 minutter senere lander Monieks fly i Kastrup Lufthavn. Hun har kun håndbagage med og har sagt at hun vil løbe, så der skulle ikke gå mange minutter derefter før vi igen har hinanden. Og jeg kan kysse hende og holde hende helt tæt. Og dét har jeg glædet mig til. Og gud, hvor er jeg stadig forelsket. Hver en fiber i min krop er stadig forelsket i Moniek. -Dét er i virkeligheden nok den snurrende fornemmelse, som lige nu holder mig vågen. Eller måske er det lidt et mix ... ja, det er det nok.
Denne gang - lige som de sidste gange - er vi dog sammen på lånt tid. (For jer, som ikke ved det, rejste jeg til Holland blot 3 uger efter jeg kom hjem fra Østrig. Blev der i en måned, hvorefter vi sammen tog til Danmark, hvor Moniek også blev i en måned. Så skulle hun til Afrika, og kom hjem i går - og i morgen flyver hun, som sagt, til Kastrup - lige ind i mine arme). Men ak - timeglasset er denne gang småt. Alt for småt, og sandet vil være løbet ud før vi ser os om. -Halvanden dag - 2 nætter - har vi sammen. Så skal jeg flyve, og hun skal tilbage til Holland, hvor hun inden længe begynder på medicinstudiet. Derfor må vi være kreative og se hinanden når vi kan - også selvom det er kort.
...
Jeg er klar. Bedre kan jeg ikke betegne det. Klar på et nyt eventyr, på nye udfordringer, på at møde nye mennesker, på at se nye steder, på nye oplevelser! Der er en horisont, som skal udviddes! Verden ligger lige der foran mine fødder og kan ganske enkelt ikke sige nej. -Fordi det er vigtigt for mig! Udlængslen er stadig stærk i mig, og jeg er ikke klar til at slå mig ned og begynde på et studie. Respekt til jer, som er. Sådan er jeg bare ikke. Og det ved min familie og mine venner .. og Moniek, ikke mindst .. Og tak fordi i forstår mig, og støtter mig.
Er ikke alene på eventyret denne gang. Det bliver ikke som sidst, hvor jeg på mange måder var på egen hånd. -Nej, denne gang skal jeg dele det hele med Jesper - en af mine gode gamle folkeskolebrødre. -En af dem, som jeg har kendt lige siden jeg havde grydefrisyre og var ..ehh.. ikke særlig gammel. Og VI er klar! Ready to take on the world! Ready to SHINE! -Oh, hell no - my time aint over folks.......
...
..Første blog - og velkommen om bord, for øvrigt. Det føles godt og rigtigt, at skrive igen .. ved slet ikke hvorfor jeg stoppede. Føler mig lidt rusten, men det skal nok komme. Ordene.
Jeg kan ikke sove. Det hele føles meget underligt - i maven, oppe i hovedet .. ude i fingrene, inde i ørerne, albuerne - you name it! -Overalt føles det bare lidt underligt lige nu. Det er en mærkelig, konstant snurren, som bliver hængende uanset hvordan jeg vender og drejer mig her i sengen .. Min dejlige, bløde, trygge .. danske seng. En fantastisk seng. Wonderland, for at det ikke skal være løgn. Det var en mor engang købte - det var et fantastisk tilbud (..i kender min mor).
Men fornemmelsen vil ikke gå væk, og kan derfor ikke sove. Så har sat mig op, tændt computeren, og skriver nu denne første blog .....den første blog!!! Det føles blot som i går, at jeg sad i Zell og skrev min sidste blog! ..skrev om alt det jeg lige havde gjort for sidste gang, og om alt det jeg skulle forlade. Nu er timeglasset ved at blive vendt igen. -Og hvilken fantastisk fornemmelse! FØRSTE GANG! FØRSTE FØRSTE FØRSTE FØRSTE GANG! Et nyt eventyr .. et helt nyt EVENTYR! ....det må være den snurrende, fantastiske fornemmelse. Sandet, som langsomt er begyndt at løbe i eventyrstimeglasset!
Men fornemmelsen vil ikke gå væk, og kan derfor ikke sove. Så har sat mig op, tændt computeren, og skriver nu denne første blog. En blog, som betyder at rejsen er enormt nær, og at jeg, igen, ikke skal se min familie og - størstedelen - af mine gode, gamle venner i et godt stykke tid. Sandet er ved at være løbet igennem timeglasset, og min tid her i værelset på Seglen 33 vil meget snart komme til en ende. Det er lidt en træls fornemmelse, og kan ikke lade være med at få våde øjne ved tanken. Og fornemmelsen holder mig vågen. Sandet, som langsomt er ved at løbe ud af timeglasset.
...
Jeg rejser i morgen. Toget går 15.26 fra stationen i Viborg og ender i Kastrup klokken 20.36. Præcis 2 timer og 24 minutter senere lander Monieks fly i Kastrup Lufthavn. Hun har kun håndbagage med og har sagt at hun vil løbe, så der skulle ikke gå mange minutter derefter før vi igen har hinanden. Og jeg kan kysse hende og holde hende helt tæt. Og dét har jeg glædet mig til. Og gud, hvor er jeg stadig forelsket. Hver en fiber i min krop er stadig forelsket i Moniek. -Dét er i virkeligheden nok den snurrende fornemmelse, som lige nu holder mig vågen. Eller måske er det lidt et mix ... ja, det er det nok.
Denne gang - lige som de sidste gange - er vi dog sammen på lånt tid. (For jer, som ikke ved det, rejste jeg til Holland blot 3 uger efter jeg kom hjem fra Østrig. Blev der i en måned, hvorefter vi sammen tog til Danmark, hvor Moniek også blev i en måned. Så skulle hun til Afrika, og kom hjem i går - og i morgen flyver hun, som sagt, til Kastrup - lige ind i mine arme). Men ak - timeglasset er denne gang småt. Alt for småt, og sandet vil være løbet ud før vi ser os om. -Halvanden dag - 2 nætter - har vi sammen. Så skal jeg flyve, og hun skal tilbage til Holland, hvor hun inden længe begynder på medicinstudiet. Derfor må vi være kreative og se hinanden når vi kan - også selvom det er kort.
...
Jeg er klar. Bedre kan jeg ikke betegne det. Klar på et nyt eventyr, på nye udfordringer, på at møde nye mennesker, på at se nye steder, på nye oplevelser! Der er en horisont, som skal udviddes! Verden ligger lige der foran mine fødder og kan ganske enkelt ikke sige nej. -Fordi det er vigtigt for mig! Udlængslen er stadig stærk i mig, og jeg er ikke klar til at slå mig ned og begynde på et studie. Respekt til jer, som er. Sådan er jeg bare ikke. Og det ved min familie og mine venner .. og Moniek, ikke mindst .. Og tak fordi i forstår mig, og støtter mig.
Er ikke alene på eventyret denne gang. Det bliver ikke som sidst, hvor jeg på mange måder var på egen hånd. -Nej, denne gang skal jeg dele det hele med Jesper - en af mine gode gamle folkeskolebrødre. -En af dem, som jeg har kendt lige siden jeg havde grydefrisyre og var ..ehh.. ikke særlig gammel. Og VI er klar! Ready to take on the world! Ready to SHINE! -Oh, hell no - my time aint over folks.......
...
..Første blog - og velkommen om bord, for øvrigt. Det føles godt og rigtigt, at skrive igen .. ved slet ikke hvorfor jeg stoppede. Føler mig lidt rusten, men det skal nok komme. Ordene.
Abonner på:
Opslag (Atom)
