Kapitel 5 - "Surf Camp, del 1"

05:01 min tid - 21:01 jeres tid

Jeg er surfer. -Jeg vidste det egentlig godt på forhånd, og har tit sagt at jeg blev født som surfer og blot manglede at få det endeligt bekræftet. Folk har troet jeg jokede - og lidt joke var der da også i det - men i den grad også seriøsitet, vilje og tro på, at jeg rent faktisk blev født til surfing og den livsstil, som følger med. Jeg tog ikke helt fejl, folkens.

De sidste 4 dage har været helt vildt, utroligt, fantastisk fede. Vi stod tidligt op i mandags og blev hentet i bus, sammen med alle de andre surf campere. Turen ned syd på til Gerroa's Seven Mile Beach virkede uendelig lang. Det var bare ventetid. Spildtid. Mange af os i bussen - i hvert fald Jesper og mig - var da kun timer væk fra endelig at kunne opfylde en livslang drøm. -Så spændingen var høj og turen virkede lang .... kan måske også have noget at gøre med, at chaufføren viste Crocodile Dundee på bussens TV .. efterfulgt ef Crocodile Dundee 2 (??!) -To af jordens værste film, efter min mening.

Endelig - efter nogle pinefulde timer - var vi der. Vi hoppede straks i våddragter, fik os et surfboard og et par lærere. Off to the beach. Det kunne ikke gå hurtigt nok - nu kun minutter væk fra drømmen. Det var en åbenbaring, den første bølge, the first ride! What a ride ..... det var ikke nogen vildt lang oplevelse - da det pludseligt gik op for mig, at jeg rent faktisk stod op på boardet, glemte jeg alt om alt det, jeg absolut ikke skulle glemme! ..endte selvsagt på hovedet i vandet. Ud igen. Og igen. Og igen. Og igen.................

Nu, 4 dage senere, synes denne korte - men store - oplevelse meget langt væk. Vi havde gode lærere lærere, så avancerede hurtigt. Jeg fik nye, kortere boards og begyndte langsomt at forsøge mig med de store, endnu ubrudte bølger, som man finder noget længere væk fra kysten. Det lykkedes allerede dag 2! Det var sygt - og havde taget mange forsøg. -At ligge der med øjnene rettet mod stranden, og pludselig mærke, hvordan vandet trækker sig tilbage og forsvinder under en, for med ét at rejse sig til en mur af vand, som vælter ind bagfra. Det er en vild energi og en kraft som jeg aldrig har følt lignende. Man padler vildt, for så vidt muligt, at komme foran bølgen og ikke bare blive slugt af den når den brydes ...... alt foregår i slowmotion ...... og pludselig ...... BANG! Alt er sort. Vand over alt. Du vælter rundt, bliver kastet frem og tilbage. Ingen anelse om hvilken vej er op. Du er under bølgen. Under dens nåde. I de korte (lange) sekunder du ligger under den, er den din herre. Det er intet du kan stille op. -Kun holde munden lukket og beskytte hovedet for eventuelle flyvske surfboards. Adrenalinen pumper. Du kommer op. Trækker vejret. Prøver igen. Og igen. Og igen. Og igen........

Det er nu tidlig morgen her, og vi sidder i bussen på vej til Byron Bay. Jeg er godt træt. Har i løbet af de fire dage på surf campen, opdaget muskler jeg ikke anede jeg havde. Surfeventyret er dog ikke slut, og der vil komme en del 2 til denne blog ... Vi er færdiguddannede nu og får ikke mere undervisning i denne omgang - nu står vi på egne ben! -I Byron ... en af Australiens absolut mest berømte surfbyer .. måske endda en af verdens mest berømte! -Men mere om det i næste blog, hvor jeg på bedste vis også vil prøve, at give jer et indblik i en surfers typiske hverdag.


Savner jer alle!

/S