Kapitel 16 - "Surf's up at MOOLOOLABA!"

14:39 min tid 05:40 jeres tid

På hostels finder man mange mennesker, typer, personligheder .. skæbner. Der er selvfølgelig den typiske backpacker – gennemrejsende lykkesvende, som søger oplevelse, erfaring, eventyr - det er os … Der er den anden gruppe af backpackere, som for en tid har besluttet at slå sig ned på hostelet. Det kan være arbejde, kærlighed, eller bare følelsen af ikke at kunne forlade stedet, som fører til denne beslutning. -De kalder stedet for “hjem”, hvilket jeg synes er bizart, men det virker for dem og fred være med det … Der er de sære typer, som ikke er til at gennemskue og har boet på hostelet længere end nogen kan huske. Med tiden er de blevet .. sære! Fælles for os alle er at vi løber fra et eller andet. Hver person, sin flugt. –Det “virkelige liv”, studier, forpligtelser… nogle løber hurtigere end andre og nogle løber så stærkt at de farer vild på ruten og finder aldrig tilbage. Sådan en boede vi på værelse med i Mooloolaba. -Aron fra .. tja, who knows – værelse 4b. Aron var sær. Han kom til Australien for 5 måneder siden, og er stadig ikke flyttet ud af sin første hostelseng endnu. Han har bygget sig en lille hule med tæpper, som hænger ned fra overkøjen – der kan han gemme sig fra verden hvis den kommer for tæt på. –Hvad der ellers finder sted derinde er et mysterie – et mysterie vi ikke gjorde meget i at opklare.

En aften kom Aron hjem og sagde: “I went to the hospital today. The ambulance came and picked me up. I nearly died … … I enjoyed every minute of it! It was great. You know, from now on I’ll live every single day like it is my last”. –Tosset? -Ja tak! –Men også inspirerende og jeg vil huske hvad han sagde. Han havde haft en alvorlig allergisk reaktion og sandt nok havde han nær stillet vandrestøvlerne. -Man ved sgu ikke hvornår, hvor eller hvordan, og i sidste ende vil vi kun blive husket for hvordan vi udnyttede vores tid og ikke for hvordan vi havde planlagt at udnytte den. “Lev mens du gør det, elsk mens du tør det”, som vores yndlingsnationalpoeter, Nik og Jay, så dybsindigt udtrykker det … ehh, var der nogle, der nævnte Piet Hein? ..anyone??

Mooloolaba opstod, som i sikkert kan huske, ved et tilfælde. Det lykkedes ikke at finde et sted at sove i Noosa, og vi tog derfor videre til Mooloolaba. –Dette stop på ruten er et af de mere ukendte. Byen er ikke beskrevet i backpackerbiblen, “The Lonely Planet”, og i langt de fleste tilfælde betyder dette at byen enten er så lille at den praktisk talt ikke findes, eller bare at den ganske enkelt ikke er værd at besøge. Lonely Planet har fejlet. Groft. –Og vi er skuffede! Vi havde sgu nær sprunget over denne perle af en leveby på østkysten. Mooloolaba (skriv det bag øret, Mia).

Surfing, kayakture på kanalerne, gratis BBQs, bowls – avanceret petanque, 4$ all you can eat pizza, ture til vandfald, goon pong på hostelet, mere surfing og atter flere oplevelser. Mooloolaba kunne det hele og til nogle helt andre priser end i de store backpackerbyer. -Langt de fleste ting var faktisk gratis.

Mooloolaba var en tilfældighed, ligesom langt de fleste fantastiske ting i denne verden. Tilfældigheder. Go with the flow, og du vil få samme oplevelse overalt du sætter dine fødder. Lad være med at planlægge dit liv i detaljer – en overordnet plan er mere end rigeligt. Giv plads til ændringer og vær åben for indtryk … Planlæg at blive overrasket. Dét kan ikke slå fejl. Overraskelser. Oplevelser. De er allesammen erfaringer. Det har jeg lært! -De giver nyt liv til sjælen puster til eventyrilden!


/S

PS. Jeg ved godt at jeg er lidt bagud med bloggen … ca. 2 uger… Lover jeg tager mig sammen og får jer opdateret!