00:31 min tid – 08:31 jeres tid (28. oktober)
Det regner i Airlie Beach. –Hvor deprimerende det end må lyde, så er det faktisk rart nok med en pause fra non-stop bagende sol. Desuden er det ikke den slags efterårsregn som I, i øjeblikket oplever hjemme i kolde, våde, grå Danmark – nej, det er stille, langsomtfaldende, fantastisklugtende sommerregn. Fredfyldt og mediterende, er det, at sidde på altanen og se på, dufte til og lytte til. Regn i Airlie – den bedste regn i verden. Det er aften, og jeg er træt – det har været et par lange dage. Smutter sgu i seng. Skriver færdig i morgen.
12:46 min tid – 03:46 jeres tid (29. oktober)
Ud for Airlie ligger den vidtberømte og meget velomtalte øgruppe, The Whitsundays. –74 små, tropiske øer – nogle af dem med de hvideste, blødeste sandstrande i verden. –Der har vi været på eventyr.
Tilbage i Byron Bay kan i måske huske at jeg, på auktion, købte en billig dagtur på revet udfor Cairns. I den forbindelse købte og bookede vi også en masse andre ture og aktiviteter – mange af de ting i har læst om på denne blog. Fordelen ved at gøre det på denne måde, er at man sparer en masse penge. Pengesparring og gratistingopkrævning er to discipliner vi ville kunne score olympisk guld i efterhånden. Men altså, en af de ture vi dengang bookede var et 2-nætters cruize på Tongarra – en katamaran, med plads til 21 (festglade) mennesker! Da vi bookede pladserne, vidste vi egentlig ikke helt hvad vi gik ind til – det var først da vi kom til Airlie og snakkede med en fyr, der arbejder i en touristinformation. “Yea, guys you have something to look forward to! This is the fucking loudest boat of The Whitsundays! It’s an awesome party!” … “Fedt nok”, tænkte vi, “det skal nok blive en oplevelse” – og det blev det!
Stilen fra crewet på båden blev sådan rimeligt hurtigt lagt for de kommende par dage – faktisk allerede før vi kom om bord. –Det første, fyren - “Binkie” - som hentede os fra kajpladsen, spurgte os om var: “Have you guys got enough alcohol for two days?”, folk nikkede og et par mente at de måske endda havde for meget. “Trust me …”, sagde han, “YOU DON’T! ..GO BUY SOME MORE!”. Han var sgu en personlighed. Tror bestemt han har været lidt for meget til søs, og lidt for sjældent på land, på det sidste … Herefter fortsatte det ellers i samme stil. –Tag for eksempel skipperen. Hun bød kort velkommen, fortalte lidt om båden, kort om nogle sikkerhedsregler og herefter mindede hun os ellers om at; “when we’re ankered we get wankered!” … Tja – kaptajnens ordre!
Tongarra er en ret lille båd, sammenlignet med de ca. 70 andre både, som sejler rundt med tourister på The Whitsundays, og kan derfor ikke have så mange mennesker med. -Dette resulterede selvfølgelig i, at vi hurtigere kom til at kende hinanden, og gruppen blev godt og grundigt sammentømret. Der var lagt op til en rigtig god første aften!
Efter en vældig smuk solnedgang, lagde vi til ved en anden båd, i en smal passage mellem 2 øer. Der var vandet blikt og roligt, hvilket tillod at bådene kunne ligge helt op ad hinanden og vi kunne gå frem og tilbage mellem dem. Pludselig var festen dobbelt så stor. Der gik dog ikke længe før hele mandskabet fra den anden båd sad på vores dæk (da vores båd var en katamaran er dækket stort og fladt – som et stort dansegulv). Fest til søs er en anderledes fest. Det vugger let, og man føler sig fuld længe før man egentlig er det. Over dig er stjernerne, månen, og rundt om dig, til alle sider, er vandet, hvori himlen reflekteres og lyset derfra bliver kastet rundt af de små bølger. En perfekt scene.
30+ kasser Goon, nogle ret obskure drukspil og ? nattetimer senere, var alle faldet om, midt på dækket. Der var blevet lagt madraser ud og folk havde fundet soveposer frem. Der sov vi, på vandet, under stjernerne.
Regnen kom ud på natten. Kravlede lidt dybere ned i soveposen og ignorerede det – ligesom langt de fleste andre.
Selvom det virker ret åbenlyst, så kan jeg fortælle jer, at bølgegang på åbent hav ikke er jordens bedste tømmermændskur. -Og tænk sig, det viser sig yderligere, at tømmermænd og søsyge er en yderst ubehagelig cocktail! ..en omgang snorkling og noget morgenmad bragte dog situationen en anelse under kontrol. -Det er fedt på disse ture – der er altid massere af mad! –Mere end man kan spise (!!!), hvilket efterhånden er ved at være en sjælden fornemmelse. Der var cornflakes, müsli, meloner, toast og diverse pålæg. –Det i kontrast til en diæt, som ellers normalt står på nudler. Morgen. Middag. Aften. –Hvis altså ikke der ligger en Subway eller McD i nærheden.
Kom dog først helt over tømmermænd og søsyge da vi blev sejlet i land, til 4 timers afslapning, på White Haven Beach. -Verdens fineste, hvideste, blødeste, smukkeste sandstrand. Det var som at gå på flourmelis. Og vejret var tilmed med os! Solen kom frem, og blev fremme! Og vandet var blåt! –Mere end i Cape Trib. Det er det reneste sand i verden, man finder her på denne strand. Da NASA skulle lave det kolonorme spejl til Hubble-teleskobet hentede de sand på denne strand til støbningen. Så rent er det! Så det engang på Discovery Channel, og tænkte “der vil jeg hen en dag”. Nu har jeg været der – og har taget en lille smule sand med hjem. Men SHH! ..det må man nemlig ikke ;) –Synes bare jeg vil vise jer det derhjemme. Sandkornene er så små at man ikke engang kan se dem. Seriøst.
Det blev aften, og festen var noget mere afdæmpet denne gang. Folk var sgu trætte efter braget af en fest, aftenen før, og gik derfor rimeligt tidligt i seng.
På 3. dagen satte vi igen kursen mod Airlie Beach - endnu en oplevelse rigere.
Bålet brænder.
Savner jer! ..and congratz on the exam, babe ;)
/S
Ingen kommentarer:
Send en kommentar